Regnskabsår og momskoder
Du vælger indstillingerne for regnskabsåret, når du starter guiden for Ny firmadatabase første gang, eller når du opretter en ny firmadatabase senere. Du vælger da også antallet af momsterminer. Normalt bør du benytte det antal, som foreslås ved opstart.
Bemærk! Det er vigtigt, at du kontrollerer regnskabsår og momsterminer i Visma Mamut, før du begynder at føre regnskabsdata. Du kan kontrollere dette ved at vælge Vis - Indstillinger - Regnskab og dernæst fanebladet Perioder. Herunder kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis oplysningerne skal ændres.
Nyt regnskabsår
Ofte vil det være praktisk at oprette det nye regnskabsår i god tid, og senest før du skal begynde at bogføre det nye år. Når der er 2 måneder til regnskabsårets afslutning, vil du automatisk blive mindet om det, ligesom du bliver spurgt, om du ønsker at oprette et nyt regnskabsår. Svarer du ja på denne forespørgsel, vil systemet oprette regnskabsåret for dig.
Sådan opretter du et nyt regnskabsår
- Klik på Vis - Indstillinger - Regnskab.
- Klik Ny i fanebladet Perioder.
- Systemet foreslår første efterfølgende regnskabsår samt moms-terminer.
- Klik OK.
Regnskabsåret er nu oprettet.
Normalt skal du ikke ændre de foreslåede oplysninger. Du kan klikke på Vis år, periode og konfiguration for moms, hvis du ønsker at kontrollere regnskabs- og momsperioderne.
Med afvigende regnskabsår menes et regnskabsår, der går over 12 måneder og som afviger fra kalenderåret, for eksempel fra 1. april til 31. marts. Begrebet benyttes også om forkortet eller forlænget regnskabsår i forbindelse med overgang til afvigende regnskabsår (se nedenfor).
Startmåneden for det første regnskapsår angives i guiden til at oprette ny firmadatabase, og kan justeres ved hjælp af proceduren ovenfor indtil du har taget regnskabsåret i brug, eller oprettet næste regnskabsår. Efter dette vil startmåneden være styret af slutmåneden i det foregående år.
Du bør kontakte din revisor, før du eventuelt opretter et afvigende regnskabsår.
Hvis du skal du gå over til afvigende regnskabsår efter at have benyttet kalenderåret tidligere, er det tilladt at benytte et forkortet eller forlænget regnskabsår i overgangen efter nærmere bestemte regler. Når du opretter et nyt regnskabsår som beskrevet ovenfor, kan du justere længden på året ved at ændre feltet T.o.m. (Til og med). Når først regnskabsåret er taget i brug, eller næste regnskabsår er oprettet, kan du ikke længere ændre længden på regnskabsåret på denne måde.
Skift regnskabsår og momsterminer
Du kan også redigere regnskabsår og momsterminer senere, men kun før du indtaster regnskabsdata.
Du må kende første og sidste måned af dit regnskabsår samt antal momsterminer. Denne information er nødvendig for dine indstillinger. Hvis du er usikker, bør du kontakte din revisor.
Bemærk! Du kan ikke ændre regnskabsår eller momsterminer, efter du har overført bilag til Finans.
Sådan ændrer du regnskabsår og momsperioder
- Klik på Vis – Indstillinger - Regnskab.
- Klik på Rediger.
- Her kan du ændre den første og den sidste måned af regnskabsåret,
antallet af momsperioder og den første måned af din momsperiode.
Regnskabsåret vil i de fleste tilfælde følge kalenderåret. Læs mere om afvigende regnskabsår herover.
Du har nu ændret regnskabsår og momsperioder.
Se også: