Intrastatindberetning
Fristen for indsendelse af de månedlige oplysninger til Intrastat er den 10. hverdag efter månedens udløb.
Du kan indberette Intrastat-oplysninger til Danmarks Statistik enten elektronisk eller på blanketter fremsendt af Danmarks Statistik. Du må ikke indberette på egne blanketter.
I Danmark kan du i endvidere udfylde de ordinære skemaer og benytte programmet IDEP til elektronisk at indsende en Intrastatrapport. Visma Mamut opretter dermed en fil, som overføres ved hjælp af dette program. IDEP er et Windows-program, som er specielt udviklet til indberetning af Intrastat oplysninger. Læs mere om IDEP på www.dst.dk.
Ved udskrift af Intrastatrapport vælger du Send til: Fil. Vær ekstra opmærksom på at du skal lave to filer hvis du både registrerer import og eksport, en for hver.
Når du overfører filer vil du få tilbagemelding hvis filen eller overførslen fejler.
Bemærk! En del kunder skal ændre koden A/D til koden 1/2 i feltet EU Import/Eksport i selve IDEP-programmet.
Virk.dk
For at kunne indberette Intrastat på virk.dk skal man logge sig på med en digital signatur. Udfyldelse foregår på virk.dk. Du kan printe Intrastatrapporten ud på papir fra Visma Mamut inden du indberetter på virk.dk.
Papirblanket
Hvis du vælger indberetning på blanket, modtager du blanketter for hver måned i kalenderåret, samt et tilsvarende antal returkuverter. Du kan benytte rapporten i Visma Mamut som grundlag for at udfylde blanketten, men da blanketternes udformning kan ændres kontinuerligt kan du ikke printe direkte på blanketten.
Se også: