Om programmet
Bemærk! Vi anbefaler på det kraftigste, at du læser denne guide, inden du påbegynder installationen af programmet. På den måde lærer du også systemkravene og de termer, der benyttes under installationen, at kende, og undgår fejl, der kan opstå under proces.
Elementerne herunder er en del af Visma Mamut. De fleste af dem kører i baggrunden og har ikke den store indflydelse på dit daglige arbejde med programmet. Det er dog alligevel vigtigt, at du er opmærksom på disse elementer.
Microsoft SQL Server®
Visma Mamut benytter Microsoft® SQL Server® som database. Ved installation af programmet kontrolleres det, om du har en Microsoft SQL Server installeret på computeren fra før.
Hvis det allerede er installeret, kan du godt bruge den, så længe det er SQL Server version 2008 eller højere. Vi anbefaler at opretter en separate instans til Visma Mamut. Det vil gøre det nemmere at opdatere til nye versioner I fremtiden. Du kan oprette nye instanser i installationsguiden.
Databasefiler
Databasefilerne indeholder alle de data, du indtaster i de forskellige moduler i programmet, såsom kontaktoplysninger, salgs- og indkøbsdata og regnskabsdata. Under installationen foreslås en forhåndsdefineret filsti. Denne filsti kan tilpasses ved at angive en ny filsti i Avancerede indstillinger i installationsguiden. Databasefilerne skal installeres på en lokal disk på serveren; eksterne enheder eller mappede drev kan ikke benyttes. Vi anbefaler, at du benytter den forhåndsdefinerede filsti. Læs mere om de forhåndsdefinerede filstier her.
Dokumentområdet
Dokumentområdet bruges af systemet til at gemme dokument, billeder, rapport og andet, som ikke er en del af selve databasen. Hver systemdatabase får sit eget område. Dokumentområdet oprettes i guiden til førstegangsopstart og kan tilpasses. For flerbruger skal dokumentområdet desuden deles i netværket, så alle brugere har adgang til den. Læs mere om at dele dokumentområdet her.
Licens
Din licens bestemmer, hvor mange computere, du kan installere programmet på. Hvis du har modtaget dit licensnummer, kan du registrere det i guiden til førstegangsopstart. Eller du kan vælge at installere evalueringsversionen i denne guide og indtaste licensnummeret i programmet på et senere tidspunkt ved at klikke på Hjælp - Om - Registrer Licensnummer.>
Se også: