Opfølgningsaktiviteter
Vis - Aktivitet - Opfølgningsaktiviteter
I modulerne for kontakt, salg, indkøb, logistik og regnskab findes en række processer, som kan aktiveres, og som da automatisk vil oprette opfølgningsaktiviteter. Du kan selv vælge hvilke af de mulige processer, du ønsker at aktivere. Oversigten over hvilke opfølgningsaktiviteter, som er mulige at aktivere, finder du ved at vælge Vis - Aktivitet - Opfølgningsaktiviteter.
Undervejs i programmet vil du, efter at have gennemført en proces, som kan generere aktiviteter automatisk, få spørgsmål om hvorvidt du vil oprette en opfølgningsaktivitet. Hvis du ikke ønsker at få spørgsmål om dette, kan du markere Vis ikke denne meddelelse igen. Indstillingen er også tilgængelig ved redigering af opfølgningsaktiviteter.
Du bør tænke over og tage stilling til hvilke processer, som skal generere aktiviteter for din virksomhed, ud fra hvilke moduler og funktioner, du benytter i programmet og behovet for videre opfølgning af dem. Hvis du aktiverer for mange opfølgningsaktiviteter, kan aktivitetslisten blive uoverskuelig i stedet for at være til hjælp.
Et eksempel hvor opfølgningsaktiviteter kan være til god hjælp er Ved fakturering. Opfølgningsaktiviteten er indstillet til at starte på forfaldsdato. Alternativt kan du vælge en anden startdato. Den kan for eksempel minde dig om at kontrollere, om en bestemt indbetaling har fundet sted.
Ved at markere en proces og klikke Rediger, kan du aktivere eller deaktivere opfølgningsaktiviteten. Du kan også angive standardværdier for nye aktiviteter, som skal oprettes automatisk. Hvis du markerer for Ikke vis dette spørgsmål igen vil du fremover ikke blive spurgt, hvorvidt du vil oprette opfølgningsaktiviteter, når denne proces udføres..
I vinduet Opfølgningsaktiviteter kan du ændre Starttid for hvornår aktiviteten skal begynde, Prioritet, Type, Status og hvem som skal være Ansvarlig for at udføre aktiviteten. I feltet Notat kan du registrere detaljeret information. Hvis du ønsker at Åbne aktiviteten ved oprettelse kan du markere det. Du vil da få adgang til at registrere mere information om hver enkelt aktivitet direkte ved oprettelse.
Bemærk! Indstillingen for hvorvidt
der skal oprettes opfølgningsaktiviteter gælder pr. firmadatabase.
Vær også opmærksom på at standardværdierne for opfølgningsaktiviteterne
vil overstyre de brugerindstillinger, som er valgt for aktiviteter.
Se også: