Projektmodulet

Projektmodulet er organiseret, sådan at det kan forenkle projektorienteret arbejde. Her kan du registrere nye kontakter, ordre, aktiviteter med mere via de forskellige faneblade i projektregistret. Dette modul er tæt integreret med de andre moduler i programmet, hvormed du selv kan bestemme, om du vil arbejde projektorienteret eller ej.

Projektregisteret åbnes ved klikke på Vis - Projekt - Projektregister. Du kan vælge, om projektlisten skal åbnes automatisk, når du åbner projektmodulet ved at klikke på Vis - Indstillinger - Bruger - Indstillinger pr. modul - Projekt.

Projekterne kan inddeles i Eksterne eller Interne projekter. Det er kun eksterne projekter, som kan viderefaktureres. Du kan angive Prioritet, sætte projektet midlertidig eller permanent Inaktivt, tilknytte en Afdeling samt planlægge varighed og sammenligne med den faktisk brugte tid. Du kan oprette et overskueligt Budget for projektet.

Hvis du har Microsoft Project installeret på din computer, vil fanebladet Gantt-diagram være tilgængeligt i projektregisteret. I fanebladet Gantt-diagram kan du oprette nye Gantt-diagrammer i Microsoft Project, ligesom du vil kunne synliggøre varigheden og udviklingen i projektet.

Et projekt kan være en del af et andet projekt, og bliver dermed et underprojekt.

Integration med andre moduler

Et projekt kan have forskellige kontakter og kontaktpersoner tilknyttet projektet. Disse tilknyttes via fanebladet Kontakter i projektregistret. Du kan markere en kontakt som Standardkontakt for lettere at holde oversigt.

Bemærk! Du kan ikke oprette nye projekter fra fanebladet Projekt i kontaktmodulet, men du kan redigere eksisterende projekter ved hjælp af Rediger-knappen.

På fanebladet Ordre/faktura i projektregistret registrerer du nye ordrer, som er relaterede til projektet. På fanebladet Indkøb kan du se indkøb, som er registreret med tilknytning til projektet.

Du kan oprette aktiviteter og dokumenter tilknyttet projektet, registrere timer, og knytte produkter til projektet. Du kan også knytte dine egne medarbejdere til projektet.

Fakturering

Du kan fakturere projektet baseret på to forskellige faktureringsmetoder: Indkøb og timeregistrering eller Fastpris.

Se også:

Projektregisteret

Om projektfakturering

Brugerindstillinger for projekt

Om projekt- og afdelingsregnskab

Om budget