Tips - hvad bør du tænke på inden du begynder
Inden du opretter din egen hjemmeside, kan det være en fordel at tænke lidt over hvad du ønsker at opnå med hjemmesiden. Tænk over hvilket budskab, du vil formidle til besøgende på din hjemmeside og sørg for at din hjemmeside er ryddelig og nem at finde frem på. Mange af dagens internetbrugere er utålmodige og kommer ikke tilbage til en hjemmeside, hvis de ikke finder den ønskede information i løbet af et par klik.
Første indtryk
Det er vigtigt at give et godt første indtryk, hvis du ønsker at besøgende skal bruge tid - og måske penge - på din hjemmeside. Sørg for at de tekster du publicerer ikke indeholder stavefejl, siden fejl kan give besøgende et dårligt indtryk og får hjemmesiden til at fremstå som useriøs.
Din hjemmeside bør være imødekommende, brugervenlig og let at orientere sig på. Brug derfor gerne lidt tid til at se på andre hjemmesider og se på hvordan de har struktureret sig og lagt hjemmesiderne tilrette for besøgende.
Strukturer indholdet
Før du begynder at redigere indholdet på din hjemmeside, bør du tænke godt over hvilken information du ønsker at præsentere og informere om. Tegn gerne på forhånd en skitse, hvor du noterer dig hvilke undersider du behøver at oprette for at kunne præsentere den ønskede information på en let tilgængelig måde. Noter dig gerne hvilken information du har tænkt at have på hvilke sider.
Information om firmaet
For at skabe troværdighed og give besøgende på din hjemmeside information
om hvem som driver din hjemmeside, bør du introducere din virksomhed og
gerne informere om firmaets visioner, medarbejdere, historik
Kontaktinformation
For at fremstå som en seriøs aktør er det vigtigt at du oplyser om forskellige måder, man kan komme i kontakt med dit firma på. Oplys gerne om både postadresse, besøgsadresse, telefonnummer, telefax og e-mail-adresse. Information om medarbejdere og åbningstider/kontortider er også information som mange finder nyttigt. Du kan også oprette egne kontaktsider, som besøgende kan bruge nemt at kontakte dig.
Tilpas til dit firma
Hvis du planlægger at tilbyde produkter til salg i webshoppen, bør du på forhånd tænke lidt over hvilke produktgrupper og undergrupper, som kan være aktuelle at inddele dine produkter i. Hvis du allerede benytter produktregistret i Mamut, har du måske allerede oprettet de produktgrupper du behøver. Ellers kan du tilpasse produktgrupper og undergrupper i Standardregisteret.
Opfølgning og rutiner
Når du har oprettet din hjemmeside og publiceret den på internet, bør du gøre det til en vane at hente hjemmesidedata ofte, gerne hver dag. Sørg for god opfølgning af de henvendelser du får og giv tilbagemelding indenfor rimelig tid. Det er også vigtigt at du effektuerer ordrer hurtigt og får sendt de bestilte varer til kunderne.
Kvalitetskontrol af indhold og links
Når du har publiceret din hjemmeside, er det vigtigt at du får gode rutiner for kvalitetskontrol af det indhold, du har liggende tilgængeligt på internettet. Du bør jævnligt kontrollere at alle links fungerer, billeder vises og at tekster og øvrigt indhold er opdateret med korrekt information. En hjemmeside, som ikke bliver vedligeholdt og opdateret jævnligt, vil kunne opleves som utroværdig og useriøs.
Se også: