Toptekst
Vis - Hjemmeside - Design hjemmeside - Om virksomheden - Toptekst
På fanebladet Toptekst kan du vælge, om du vil benytte Forenklet top med firmalogo, eller om du vil benytte Avanceret top med eget indhold.
Ved valg af Forenklet top med firmalogo kan du indsætte firmalogo ved at klikke på knappen Vælg logofil. Du vil derefter kunne bladre dig frem til den mappe, hvori du har gemt din logofil. Anbefalet logostørrelse er 120 x 70 pixels og i formatet GIF eller JPG. Det er muligt at benytte et bredere logo i flere af designskabelonerne.
Hvis du vælger Avanceret top med eget indhold, kan du tilpasse din egen toptekst, som kan vises på alle hjemmesidens undersider, i webshoppen og ved betaling i kassen. Hvis det ønskes, kan topteksten indeholde både tekst, logo og eventuelt andre billedfiler. Indholdet kan redigeres på samme måde som indhold på andre sider på hjemmesiden.
Bemærk! Ikke alle programversioner og/eller designskabeloner indeholder funktionalitet for Toptekst. Dette gælder designskabeloner, hvor det område som er sat af til header er placeret ved siden af indholdsdelen, altså ikke over/ovenpå. Her vil det kun være hensigtsmæssigt med et lille firmalogo.
Tips! Brug af firmalogo (i form af GIF med transparent baggrundsfarve), gerne placeret ovenpå et baggrundsbillede, som er relateret til din virksomhed/branche, benyttes for tiden meget indenfor hjemmesidedesign. Ved hjælp af sådanne enkle metoder er det muligt på egen hånd at give dine hjemmesider et professionelt og unikt præg. Du kan selvfølgelig også indsætte links internt på hjemmesiden, eller eksterne links, i dette område. Brug gerne tabeller for at strukturere indhold og organisere pladsen.
Se også: