Produktregister Fanebladet Diverse

Her registreres oplysninger om GS1 GTIN-kode, Toldtariffens varekode, eventuelt hvilket Projekt og hvilken Afdeling, der skal bære omkostningerne, når handelen med produktet bogføres.

Branchens produktnummer: Feltet kan benyttes, når der findes fælles produktnumre indenfor en branche. Feltet erstatter ikke egne produktnumre, men ved indtastning eller indlæsning på Tilbud/Ordre/Faktura og Indkøb kan du tilføje nummeret i stedet for det normale produktnummer. Du kan benytte op til 20 tegn. Du kan have flere ens forekomster af branchens produktnummer. Du vil da se en liste ved indtastning af nummeret i Tilbud/Ordre/Faktura. Du kan foretage udvalg på branchenummer i udvalgsvinduerne for Produktliste og Vareoptælling samt i Avanceret udvalg.

WWW: For adgang til flere oplysninger kan du henvise til en hjemmeside, for eksempel producentens hjemmeside med information om produktet. Webadressen skrives i feltet WWW, og via knappen til højre for feltet kan du åbne web-browseren og få adgang til den angivne side.

Billede: Du kan tilføje referencer til billeder af produktet. Ved at klikke på knappen med tre prikker kan du finde frem til billedfilen.

Billede 2: Du kan tilføje reference til et alternativt billede, hvis du for eksempel har et billede lokalt og et på en netværksressource.

Dokument: Du kan tilføje referencer til dokumenter. Ved at klikke på knappen med tre prikker kan du finde frem til dokumentfilen.

Tips! Hvis du arbejder i et flerbrugermiljø, bør du lægge billeder og dokumenter i en filsti i netværket, som er tilgængelig for alle, hvis du ønsker, at disse skal kunne benyttes af alle brugere.

Projekt: Hvis der vælges projekt på et produkt, kan du se produktet i projektregisteret.

Inaktiv: Du kan ikke slette et produkt, som benyttes i andre komponenter i systemet; Men du kan godt bestemme dig for at angive produktet som inaktivt her. Det gør du ved at klikke på Ja. Hvis produktet er en komponent i en produktpakke, kan du gøre det inaktivt og desuden vælge et erstatningsprodukt for den tilknyttede produktpakke. En forudsætning for at kunne gøre det er dog, at produktpakken med Lageropdatering, salg sat til Opdater hovedprodukt ikke må have lagerbeholdning. I modsat fald skal du adskille produktpakken. Læs mere i Produktregister Fanebladet Produktpakker.

Se også:

Produktregister