Momskodevinduet
Vis - Indstillinger - Regnskab - Regnskabsindstillinger - Vedligeholdelse af momsregister
Vis - Indstillinger - Firma - Firmaindstillinger - Momsregister
Momsregisteret åbnes med en knap på fanebladet Firmaindstillinger i indstillingerne for Firma eller på fanebladet Regnskabsindstillinger under indstillinger for Regnskab.
Du kan også redigere momskoderne direkte fra Kassekladde. Det gør du ved at klikke på pilen ved siden af knappen Kontoplan i værktøjslinjen, og herefter klikker du Momsregister. Vælg dernæst den momskode, du ønsker at redigere, og klik Rediger.
Hovedvinduet
Momskode: Denne angiver momstypens placering i listen. Ved at ændre denne kan du tilpasse rækkefølgen ved valg i andre moduler. På den måde bliver det nemmere at få fat i de momskoder, du bruger mest.
Beskrivelse: Kan ændres, hvis du ønsker at angive endnu tydeligere, hvad den enkelte kode skal benyttes til.
Vis i Regnskab: Her bestemmer du, om koden skal vises som valgmulighed i Kassekladde.
Vis i Produkt: Her bestemmer du, om koden skal kunne kobles mod et salgsprodukt.
Vis i Ordre/faktura: Her bestemmer du, om koden skal kunne benyttes i Ordre/Faktura-modulet.
Vis i Bestilling/Indkøb: Her bestemmer du, koden skal kunne benyttes i Bestillingsmodulet.
Fanebladet Moms
De tre felter øverst (Ingen), Moms eller Eksport angiver om momskoden har moms-behandling eller ej.
Procent angiver, hvilken procentsats, der benyttes for at beregne moms. I Danmark er dette normalt 0, 6.25 eller 25%.
Funktion kan være Indgående eller Udgående. Salg er 'Udgående moms' og Indkøb er 'Indgående moms'.
Standardsalgskonto vil altid krediteres ved fakturering af produkter med denne momskode. Undtagelsen er, hvis en anden salgskonto er opgivet specielt for dette produkt.
Standard udgiftskonto debiteres altid ved bogføring af indkøb med denne momskode. Hvis du har funktionalitet for logistik, kan kontoen ændres under postering af et indkøb. Der findes også en individuel indstilling pr. produkt, som vil overstyre standardudgiftskonto.
Momskonto er den konto, momsbeløbet bliver bogført på i balancen.
Momsforholdstal benyttes af virksomheder med delvis momsfri og delvis momspligt drift. Ved fælles indkøb benyttes en procentvis fordeling, som angiver hvor meget af prisen på et produkt, som skal indgå i momsberegningen.
Vis på omsætningsopgørelse gælder versioner uden regnskab, hvor du kan hente en omsætningsopgørelse. Her vælger du, om koden skal være med i opgørelsen.
Fanebladet for Udenlandsk ydelse
Hvis Udenlandsk ydelse markeres, bliver den behandlet ved køb af ydelser fra udlandet.
Vælg mellem Fradragsberettiget eller Ikke fradragsberettiget: Hvis man er fradragsberettiget for afgifter betalt for ydelser købt i udlandet, markeres det her.
Konto for anslået moms er den konto, som afgiften bogføres på i balancen.
Grundlagskonto 1 er den konto, som grundlaget for beregningen bliver bogført på.
Grundlagskonto 2 er den konto, som grundlaget bliver balanceret op mod, således at bilagene går i balance.
Tips! Beløb, som registreres på en konto, der er opsat med en afgiftskode markeret som Tjeneste udland, vil altid registreres netto, selvom der ikke er krydset af for dette i afkrydsningsboksen Registrer momsgrundlag netto (eks. moms) i brugerindstillingerne for kassekladde.
Se også: