Hvad er Domain Name System (DNS)?
Et DNS-system (domænenavnsystem) er et system der "oversætter" de forskellige niveauer af et domænenavn til numeriske adresser (IP-adresser), som derefter bruges til at lokalisere og kommunikere med servere og hjemmesider på internettet. Uden et DNS-system havde vi måttet huske IP-adressen på hver hjemmeside, som vi ønskede at vise i stedet for domænenavnet. Når du for eksempel indtaster www.mamut.com, ved computeren ikke umiddelbart, at den skal hente Mamuts hjemmeside. I stedet sender den en forespørgsel til nærmeste DNS-server, som finder den rigtige IP-adresse til "mamut.com". Derefter vil din computer prøve at koble sig til serveren med den IP-adresse.
Hvad er en zonefil?
Zonefilen er en tekstfil, som indeholder oplysninger om de forskellige internettjenester for dit domænenavn. Hver zonefil indeholder en liste over DNS-poster, også kaldet records, som specificerer oplysninger om for eksempel domænenavnets navneserver og/eller mailserver. Der findes forskellige typer poster, for eksempel A-records (adresseposter), MX-poster (e-post) og CName-poster (alias).
Du kan enkelt redigere zonefilen på dit domæne via myMamut, men denne administration bør forbeholdes avancerede brugere, da en lille fejl kan føre til, at dit domænenavn peger til forkert server eller ikke vises i det hele taget.
Via vinduet DNS-administration screen i myMamut får du adgang til en lang række muligheder for administration af resource records i zonefilen i dit domæne og tjenester knyttet til dit domænenavn. I kolonnen Handlinger kan du tilføje, redigere og fjerne poster. Her følger en beskrivelse af felterne i vinduet DNS-administration:
A (Host)
A-record står for Adresse og er en post, der bruges til at knytte et domæne eller værtsnavn til en IP-adresse. Ved at indtaste et værtsnavn i feltet Vært kan du knytte værten til en given IP-adresse, som du angiver i feltet Peger til.
En A-record gør det muligt for dig at have forskellige værtsnavne på din hjemmeside, som peger til forskellige IP-adresser. Hvilket kan være nyttigt, hvis de driftes på forskellige servere. Bemærk at en A-record kun kan pege til én IP-adresse, men at flere A-records kan pege til samme IP-adresse.
Eksempel på en A-record for mitdomæne.dk
Vært: www
Peger til: 712.77.88.712
Denne A-recorden vil sørge for, at domænenavnet http://mitdomæne.dk vil
pege til IP-adressen 712.77.88.712.
Vært: I denne kolonne kan du se, tilføje, redigere eller fjerne hostnavne i dit domænes A-records.
Peger til: Her kan du se, tilføje, redigere eller fjerne IP-adresser, som A-record vil pege til.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer), som betyder "Time to Live" , kan du tilpasse, hvornår ændringer i A-record skal gøres tilgængelig for andre servere på internettet. Vi anbefaler 24 timer.
Sådan kobler du en A-record til en IP-adresse
CName (alias)
CName (på engelsk: Canonical Name Record) er et alias, som bruges til at repræsentere en IP-adresse. Du bør ændre din CName record, hvis du vil koble et domæne til en server uden at benytte en IP-adresse. Dette kan være nyttigt, hvis IP-adressen for serveren ændres ofte.
CName-poster skal pege til servernavn og ikke til IP-adresser. Du kan ikke registrere mere end én CName-post eller A-record (se ovenfor) for hver Vært (registreres i kolonnen til venstre). Hvis flere poster peger til samme mål, vil systemet ikke kunne genkende, hvilke poster der skal bruges.
Eksempel: CName-post for mitdomæne.dk
Vært: blog
Peger til: web.nytweb.eksempel.dk
Denne CName-post vil sørge for, at brugere, som besøger blog.mitdomæne.dk
vil pege til serveren web.nytweb.eksempel.dk.
Vært: I denne kolonne kan du se, tilføje, redigere eller fjerne hostnavnet, som din CName-record skal kobles til.
Peger til: Feltet viser, hvilket servernavn CName-pegeren omdirigerer den besøgende til.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer) - som betyder "Time to Live" - kan du vælge, hvornår ændringer i CName-recorden skal gøres tilgængelig for andre servere på internettet. Vi anbefaler 24 timer.
Sådan kobler du en CName-record til et servernavn
MX-record (mail exchanger) specificerer hvor e-mails, som er adresseret til domænet, skal leveres. MX-record identificerer mailserveren, som sørger for håndtering af e-mails i dit domænenavn.
Eksempel på en MX-post for mitdomæne.dk
Vært: @ (bemærk at værtsnavnet for MX-poster for det meste er '@')
Peger til: mail1.mailserver.dk.
Prioritet: 10
Denne MX-posten vil lede alle e-posttjenester for mitdomæne.dk mailserveren
mail1.mailserver.no med prioritet 10.
Vært: Her kan du se, tilføje eller redigere hostnavnet på MX-recorden.
Peger til: Her kan du se, tilføje eller redigere placeringen af MX-recorden.
Prioritet: Her kan du angive den interne prioritet af dine registrerede MX-records. Når flere end én MX-post er angivet for et enkelt domænenavn, som bruger mere end én e-mailserver, kan MX-posterne prioriteres med et nummer, som angiver i hvilken rækkefølge e-mailserverne skal bruges.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer), som betyder Time to Live, kan du vælge, hvornår ændringer i MX-posten skal gøres tilgængelig for andre servere. Vi anbefaler 24 timer.
AAAA (IPV6 Host)
AAAA-records bruges stort set på samme måde som A-records (beskrevet herover). Forskellen er dog, at de AAAA-records peger til IP-adresser af typen IPv6 (128-bit), mens A-pegningstypen peger til IPv4-adresser (32-bit).
Eksempel på en AAAA-record for mitdomæne.dk
Vært: @
Peger til: 2001:620:600:6bf::2
Denne AAAA-recorden vil sørge for, at din foretrukne vært vil pege til
IP-adressen 2001:620:600:6bf::2. Her bruges IPv6-protokollen, som er et
alternativ til IPv4-protokollen.
Vært: I denne kolonne kan du tilføje, redigere eller fjerne hostnavne i dit domænes AAAA-records.
Peger til: Her kan du tilføje, redigere eller fjerne IP-adresser, som AAAA-pegerne skal kobles til.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer), som betyder "Time to Live", kan du vælge, hvornår ændringer i AAAA-records skal gøres tilgængelig for andre servere på internettet. Vi anbefaler 24 timer.
Sådan kobler du en AAAA-record til en IP-adresse
TXT (Text Record)
TXT-posten er en forkortelse af text. TXT-posten er en tilpasset tekstmeddelelse, som registreres direkte o zonefilen på dit domæne. TXT-poster kan hjælpe dig med at verificere dit domænejerskab og til at undgå spammisbrug.
For at kunne se denne tekst, skal der udføres en DNS-søgning. Tekst-posten benyttes af nogle firmaer til at verificere, at kunder har adgang til zonefilen, og at de er de rette ejere af domænet. Værtsnavnet og værdien i posten afhænger af formålet med posten, og dette kan variere mellem forskellige applikationer eller tjenester. Generelt benyttes TXT-indgange som SPF-poster - eller Sender Policy Framework-poster, der er et e-mailvalideringssystem designet til at undgå spammisbrug.
Eksempel: TXT record for mydomain.com
Vært: for eksempel @ eller ditdomæne.com. Kan også være et subdomæne.
Tekstværdi: Hallo verden
TXT-posten viser "Hallo verden" ved udførsel af en specifik DNS-søgning
af TXT i den definerede vært.
Vært: I denne kolonne finder du alle værter for dit domænes registrerede TXT-poster.
TXT-værdi: Dette er en tekst, som bliver inkluderet i zonefilen. Den maksimale længde på teksten er 256 tegn.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer), som betyder "Time to Live", kan du tilpasse frekvensen på, hvornår ændringer i posten skal gøres tilgængelig for andre servere. 3600 (en time) er det mest almindelige, men 24 timer er standard.
SRV (Tjeneste)
SRV-posten er en forkortelse for Service. SRV-posten knytter sig til en bestemt tjeneste på domænet; den definerer placeringen af servere for specifikke tjenester.
Eksempel: SRV-post til mit mitdomæne.com
Vært: _autodiscover._tcp.mitdomæne.com.
Peger til: webmail.subdomæne.com
Port: 443
Vægt: 1
Prioritet: 100
SRV-posten gør det enklere at tilføje nye klienter til Exchange services.
Når en ny klient er oprettet på et system knyttet til et specifikt domæne
(mitdomæne.com), samles og tilføjes det meste af konfigurationen af autodiscover-tjenesten.
Vært: I denne kolonne finder du alle værter for dit domænes registrerede SRV-poster.
Peger til: Kolonnen viser alle domæne navne for target-værter for dit domænes registrerede SRV-poster. Der skal være en eller flere IP-adresseposter for hvert navn, og navnet skal ikke være et alias (CNAME).
Port: Portkolonnen viser de registrerede porte på target-værterne for de forskellige tjenester. Spændvidden er 0-65535.
Vægt: Vægten er en mekanisme til serverudvalg. Dette felt specificerer en relativ vægt for indgange med den samme prioritet . Spændvidden er 0-65535. Jo større vægt, jo større er sandsynligheden for at blive valgt. Du bør benytte vægt 0, når der ikke er nogen serverudvalg.
Prioritet: Her kan du definere den interne prioritet på alle registrerede SRV-poster.
TTL (Timer): I kolonnen TTL (Timer), som betyder "Time to Live", kan du tilpasse frekvensen på, hvornår ændringer i posten skal gøres tilgængelig for andre servere. Vi anbefaler 24 timer.
Se også:
Dokumentationen kan omtale tjenester og/eller funktioner, som ikke er inkluderet i din løsning. Ønsker du at bestille eller at få yderligere information om dette, bedes du tage kontakt med Mamut.
© 2013 Mamut A/S. Alle rettigheder. Med forbehold for ændringer. Mamut og Mamut-logoet er registrerede varemærker fra Mamut. Alle andre varemærker er registrerede varemærker af respektive firmaer.