Budget - hovedvinduet for et budget

Når du har valgt et budget, kommer du til hovedvinduet for dette budget. Her kan du redigere budgettallene, vise resultatet og likviditet, og justere budgettets indstillinger. Hvis du vil åbne et andet budget, skal du lukke det budget, du er inde i, og åbne det andet fra listevinduet. Dette vindue åbner du via Vis - Regnskab - Budget.

Budgetdata

Under budgetdata registrerer du budgettallene.

Dobbeltklik på budgetlinjen eller klik på Rediger for at angive eller importere budgettal. Du kan registrere flere linjer på det enkelte budget. En mulighed er at angive 2 linjer for salg i salgsbudgettet. Hvis du har valgt finanskonto i indstillingerne, bliver du bedt om at angive konto, indtil du har registreret budgettal. Læs mere om redigering af budgettal i Rediger budgetdata.

Hvis du klikker Import i hovedvinduet for et budget, startes guiden til import af budgetdata. Se mere i Import af budgetdata.

Udskriv. Budgettet kan udskrives i liggende format. Ved hjælp af pilen ved siden af printerikonet kan du få en forhåndsvisning af budgettet. Du kan også eksportere budgetdata til Excel.®

Resultat og Likviditet

Under Resultat og Likviditet kan du selv definere rapporterne på samme måde som i Finans. For at redigere en budgetrapport, kan du klikke på rapportindstillinger eller kolonneindstillinger. Der findes færdige kolonnekonfigurationer, som ikke kan redigeres. Du kan imidlertid også oprette dine egne. Se mere om rapportkonfiguration i Oprettelse og redigering af rapportkonfiguration og kolonnekonfiguration i Oprettelse og redigering af kolonnekonfiguration .

Udvalgsindstillinger.  Her kan du foretage et udvalg på basis af projekt og/eller afdeling.

Udvalg fra/til. Når du har valgt udvalgsindstillinger, kan du slå udvalget fra og til ved hjælp af denne knap.

Grafisk - Resultat og Grafisk - Likviditet

Budgetmodulet har egne grafiske visninger for budgetterne. Her får du let overblik over budgetterne og kan sammenligne med reelle tal. Du kan også se prognoser for resten af året baseret på det budget, du har sat op, eller prognoser baseret på resultatet hidtil - og derefter på budget for resten af året.

Indstillinger

Hvert enkelt budget har egne indstillinger. Indstillingerne er også en del af guiden, som fører dig igennem oprettelsen af nye budgetter.

Se også:

Om budget

Budgetfordeling

Budgetlisten - Vælg budget eller opret et nyt

Budgetindstillinger