Client Start

Client Start giver dig mulighed for at starte flere systemdatabaser på samme tid. Med Client Start kan du også åbne Import/Eksport til dataimporter og DataTools. Med DataTools kan du oprette en sikkerhedskopi og udføre andre administrative opgaver i databasen.

Du kan også oprette en ny systemdatabase med Client Start og flytte firmadatabaser mellem forskellige systemdatabaser.

Tips! Hvis du har installeret Visma Mamut på flere computere, kan du fortsat bruge Client Start på dem alle sammen kun afgrænset af, hvilken licens du har. Der kræves en licens til Client Manager i hver systemdatabase, hvor funktionaliteten skal benyttes.

Start Client Start ved at dobbeltklikke på programfilen ClientStart.exe, som du finder på samme sted, hvor du installerede Visma Mamut i mappen ClientManager. Som standard er Mamut valgt under Start program nederst. I rullelisten kan du også vælge andre funktioner som Import/eksport og DataTools.

Åbn Visma Mamut

For at åbne en firmadatabase vælger du systemdatabasen i rullelisten System. Klik herefter på firmadatabasen og sørg for, at Visma Mamut er valgt i rullelisten Start Program i bunden af vinduet. Klik på Start for at åbne firmadatabasen. Du kan i øjeblikket kun åbne én firmadatabase pr. systemdatabase.

DataTools/Sikkerhedskopiering

Via Client Start kan du også åbne DataTools for at se forskellige systemdatabaser og udføre sikkerhedskopiering og andre administrative opgaver i databasene. Du åbner DataTools fra Client Start ved at vælge Sikkerhedskopiering i rullelisten nederst i vinduet og klikke på Start.

Import/Eksport

Mamut Import/Eksport er et program, som forenkler kommunikationen mellem Visma Mamut og andre programmer. Mamut Import/Eksport indeholder flere forhåndsdefinerede formater for import og eksport af bl.a. kunder, leverandører, ordrer, fakturainformation med mere. Du åbner Import/Eksport fra rullelisten nederst i vinduet.