Vigtige indstillinger i Mamut Enterprise Kunde- og PartnerWeb

Indstillinger for adgangskode

Oversigt over adgangskodeindstillinger finder du ved at klikke Vis – Hjemmeside - Indstillinger, markere din hjemmeside og klikke OK:

Tips! Inden du tager systemet i brug, bør du være opmærksom på hvilke muligheder, du har for anvendelse af adgangskoder.

Ingen adgangskodebeskyttelse: Alle kunder får adgang til hele din hjemmeside uden at registrere sig som brugere.

Adgangskodebeskyttelse af hele hjemmesiden: Når brugeren åbner din hjemmeside i browseren bliver han/hun bedt om at opgive brugernavn og adgangskode, eller at registrere sig som bruger. Alle dele af hjemmesiden er spærret med mindre man har adgangskode og logger sig ind.

Adgangskodebeskyttelse kun for webshop: Alle kunder får adgang til hjemmesiden. Kunden bliver alligevel bedt om at opgive brugernavn og adgangskode, eller registrere sig som bruger, inden han/hun kommer ind i webshopdelen. Alle priser i webshoppen vises nu med eventuelle rabatter, som tilkommer kunden.

Indlogning i kassen: Alle kunder får adgang til både hjemmesiden og webshoppen, men kan registrere sig som brugere inden effektuering af en ordre. Kunden bliver da bedt om at opgive brugernavn og adgangskode, (eller registrere sig som bruger). En kunde som allerede har konto kan når som helst i webshoppen logge sig ind for at se hvilke specifikke priser, som gælder for ham.

Indstillinger for godkendelse af brugere

Når du vælger et af de alternativer, hvor adgangskode aktiveres, skal du tage stilling til, hvordan Godkendelse af nye brugere skal foregå. Her har du følgende valg:

Tips! Inden du tager systemet i brug bør du tænke på, hvordan du skal godkende de brugere, som ønsker adgang med adgangskode.

Brugere skal godkendes manuelt af hjemmesidens ejer: Registrering af en ny bruger behandles som en ansøgning, som du henter via Hent hjemmesidedata. Brugeren får nu en e-mail om at ejeren skal godkende ansøgningen. Først når du godkender en ansøgning får kunden en e-mail med information om at kontoen nu kan tages i brug.

Brugere godkendes automatisk efter registrering: Alle kunder bliver automatisk godkendt og får adgang til hjemmesiden umiddelbart efter at de har registreret sig. De vil også modtage en e-mail som bekræftelse på dette.

Brugere kan kun oprettes af hjemmesidens ejer: Kun kunder som oprettes manuelt i kontaktregistret af hjemmesidens ejer kan logge sig ind på tjenesten. Brugerne kan derfor ikke selv oprette sig selv som brugere direkte fra hjemmesiden.

Bemærk! Bruger skal publicere hjemmesiden på nyt for at disse indstillinger for `Godkendelse af nye brugere´ skal effektueres (godkendelse/ afslag eller lignende for en konto).

Alle statusændringer for brugere af hjemmesiden kommunikeres via e-mail. Du kan frit angive hvem som skal stå som Afsender via e-mail med registreringsoplysninger.

Du kan også vælge at Modtage kopi af denne e-mail hvis du ønsker at holde oversigt over, hvilke meldinger kunderne modtager fra dig.

Se også:

Mamut Enterprise Kunde- og PartnerWeb

Tillægsprodukter

Adgang til tillægsprodukter

Tillægsprodukter - Webshop