Forskellige typer sikkerhedskopier
Ved sikkerhedskopiering kan du vælge hvilken type sikkerhedskopi, du ønsker at tage. Standard anbefales, og vil være valgt fra starten, men dette kan selvfølgelig overstyres, hvis du har mere avancerede behov. Hvis du har regnskabsfunktionalitet inkluderet i din licens, vil du endvidere kunne tage en sikkerhedskopi og sende den direkte til din regnskabsfører/revisor.
Standardsikkerhedskopi tager sikkerhedskopi af alle firmadatabaser, dokumenter og systemfiler. Denne type anbefales som standard, da den sikrer dig alle dine data, hvis uheldet skulle være ude.
Formålet med at tage en avanceret sikkerhedskopi kan variere, men det giver dig mulighed for at udskille enkelte firmadatabaser samt at udelade en del data. Ved valg af avanceret sikkerhedskopi kan du vælge hvilke firmadatabaser, som skal indgå i sikkerhedskopien, samt om sikkerhedskopien skal indeholde systemfiler og/eller, dokumenter og billeder.
Bemærk! Sikkerhedskopier uden systemfiler
skal være af samme version som programmet for at kunne gendannes.
Ved at udelade information, som ikke er nødvendig at have med i akkurat denne sikkerhedskopi, vil sikkerhedskopieringen gå hurtigere og backupfilen bliver mindre og tager ikke så meget plads.
Bemærk! Det anbefales, at den rutinemæssige
sikkerhedskopi, som bør tages dagligt, indeholder alle data.
Sikkerhedskopi til regnskabsfører
Denne funktionalitet er kun tilgængelig, hvis du har regnskabsfunktionalitet inkluderet i din licens. Hvis du ønsker at sende en kopi til revisor/regnskabsfører eller andre, kan du konfigurere en speciel sikkerhedskopi til dette her. Dette valg giver dig mulighed for at vælge hvilken firmadatabase, som skal inkluderes i sikkerhedskopien.
Værd at vide om systemfiler
Programmets database består af firmadatabasefiler og systemfiler. Firmadatabasefilerne indeholder data for de forskellige firmadatabaser, mens systemfiler indeholder data, som er fælles for alle firmadatabaser. Eksempel på systemfiler er brugerinformation og brugeradgang.
Sikkerhedskopier med systemfiler kan være taget i samme eller en ældre version af programmet end den, som er installeret. Sikkerhedskopier med systemfiler, som er af ældre version end programfilerne, vil automatisk blive opdateret, efter at de er gendannet.
Sikkerhedskopier uden systemfiler skal være af samme version som programmet for at kunne gendannes. En sådan sikkerhedskopi indeholder mindre data og er hurtigere at oprette.
Læs mere i Filer som installeres
Se også:
Sikkerhedskopi til regnskabsfører
Om gendannelse af sikkerhedskopi