Ordbog: Domæneadministration


A

A record (Vært/Host)

 

En A-record gør det muligt for dig at have forskellige værtsnavne på din hjemmeside, som peger til forskellige IP-adresser. Dette kan være nyttigt, hvis de driftes på forskellige servere. Bemærk at en A-record kun kan pege til én IP-adresse, men at flere A-records kan pege til samme IP-adresse.

 

AAAA record (IPV6 Host)

AAAA-poster benyttes på samme måde som A-records. Dog med den undtagelse, at de peger til IP-adresser af typen IPv6 (128-bit) i stedet for adresser af typen IPv4 (32-bit), som bruges av A-records

 

Autorisationskode

En autorisationskode er en tilfældig, alfanumerisk nøgle, som benyttes af visse topniveaudomæner (TLD) som en sikkerhedsmekanisme ved overførsel af et domæne fra en registrar til en anden. Den sikrer, at det kun er den retmæssige ejer, der kan kontrollere overførsel af domæneregistrering. Koden kaldes også auth-code og EPP-kode (Extensible Provisioning Protocol).

C

CName (Alias)

CName står for Canonical Name Record og er et alias som bruges til at repræsentere en IP-adresse. Du bør ændre CName-posten, hvis du vil pege et domæne til en server uden at bruge en IP-adresse. Dette kan være nyttig hvis IP-adressen for serveren ændres ofte.

D

DNS

Et DNS-system (Domain Name System) er et system som "oversætter" de forskellige niveauer af et domænenavn til numeriske adresser (IP-adresser), som derefter bruges til at lokalisere og kommunikere med servere og hjemmesider på internettet. Uden et DNS-system havde vi måttet huske IP-adressen på hver hjemmeside, som vi ønskede at vise, i stedet for domænenavnet. Når du for eksempel indtaster www.mamut.com, så ved computeren ikke umiddelbart, at den skal hente Mamuts hjemmeside. I stedet sender den en forespørgsel til nærmeste DNS-server, som finder den rigtige IP-adresse til "mamut.com". Derefter vil din computer prøve at koble sig til serveren med dette IP-nummer.

 

Domæne frame forward

Frame forward er en simpel teknik til at omdirigere domæner, men med denne metode vil den besøgendes browser vise dit domænenavn og ikke den indtastede adresse.

 

Domænenavn

Et domænenavn er et navn, som identificerer en hjemmeside. "mamut.com" er for eksempel domænenavnet på Mamuts hjemmeside. Det er et aliasnavn for en numerisk hjemmesideadresse.

 

Domænelåsning

Låsning af domæne er et gratis sikkerhedstiltag for at hindre, at uvedkommende kan overføre dit domæne. Et låst domæne kan ikke overføres uden dit samtykke, og derfor anbefaler vi stærkt, at du låser dit domæne.

 

Domæneomdirigering

Frame forward af domæner, også kaldet URL-omdirigering, er en teknik, der bruges til at gøre en hjemmesider tilgængelig fra flere URL'er. Dette gør, at du automatisk kan sende en besøgende videre fra dit domænenavn til en anden URL. Omdirigeringer kan både være permanente og midlertidige.

 

Domæneoverførsel

 

En domæneoverførsel er en proces, hvor et domene flyttes fra en registrar til en anden registrar.

H

Host

En host (eller en vært) er præfikset til dit domænenavn. Den mest almindelige vært er www, som i f.eks. www.minhjemmeside.dk. Hvis en hjemmeside består af flere værter, vil de kunne få andre navne, som f.eks. blog.minhjemmeside.dk og galleri.minhjemmeside.dk. Værtsnavnene bliver så henholdsvis "blog" og "galleri"..  

 

Http

Http (Hypertext Transfer Protocol) er en protokol til udveksling af oplysninger på internettet.

 

Https

Https (Hypertext Transfer Protocol Secure) er en sikker udgave af http, og er en kombination af normal http og SSL- eller TLS-protokollen, som sørger for krypteret kommunikation og sikker identifikation af en netværksserver. Https bruges normalt til indlogningssider til banktjenester, skemaer eller andre applikationer, hvor dataoverførsel skal være sikret. Bemærk at du har brug for en statisk IP-adresse og et SSL-certifikat fra din tjenesteleverandør for at kunne benytte https-protokollen.

I

IP-adresse

En IP-adresse (Internet Protocol) er et unikt nummer, som identificerer en computer og dens placering på internettet.

 

IPv4

 

IPv4 er version 4 af internet-protokollen og er også den mest brugte. Den definerer IP-adresser i et 32-bits format, som ser ud som 123.123.123.123. Hver sektion kan inkludere et nummer fra 0 til 255.

 

IPv6

 

Ipv6 er en version af internetprotokollen, som er udviklet til at efterfølge IPv4. Den definerer IP-adresser i et 128-bits format.

M

Mail server

En mailserver opbevarer indkommende e-mailbeskeder, før de sendes videre til rigtig modtager, og opbevarer udgående e-mailbeskeder, før de overføres til korrekt målserver på internettet. MX-posten identificerer mailserveren, som er ansvarlig for håndtering af e-mails indenfor dit domænenavn.

 

MX (Mail)

MX-posten (Mail Exchanger) specificerer, hvor e-mail, der er adresseret til domænet, skal leveres. MX-posten identificerer mailserveren, som er ansvarlig for håndtering af e-mails indenfor dit domænenavn.

N

Navneserver

En navneserver oversætter domænenavn til IP-adresser. Hvert domænenavn skal have mindst to navneservere opført, når domænet registreres.

R

Record

En "record" eller post er en linje med oplysninger, som gemmes i domænets zonefil. De forskellige poster indeholder diverse oplysninger, som gør det muligt for computernetværket at give korrekt respons på en forespørgsel.

 

Registrant

Registranten er den juridiske kontakt for et specifikt domænenavn, dvs. personen eller organisationen, som har rettigheder til at benytte, sælge eller slette domænet. Denne person eller organisation er "domænelicensholderen", eller den juridiske enhed, som er bundet af brugeraftaler og vilkår for brug af domænet. Kaldes også domæneabonnent eller bare abonnent.

 

Registrar

En registrar er en organisation, som er akkrediteret af ICANN til at registrere domænenavn som f.eks. Mamut.

S

SRV-post
(Tjeneste)

SRV-posten knytter sig til en bestemt tjeneste på domænet; den definerer placeringen af servere for specifikke tjenester.

T

TLD

Et TLD, eller topniveaudomæne, er en domæneudvidelse, dvs. den del af domænenavnet, som vises efter sidste punktum. Topniveaudomænet for www.mamut.com er f.eks. .com.

 

TXT-post
(Text)

TXT-posten er en tilpasset tekstmeddelelse, som registreres direkte i zonefilen på dit domæne. TXT-poster kan hjælpe dig med at verificere dit domænejerskab og til at undgå spammisbrug.

For at kunne se denne tekst, skal der udføres en DNS-søgning. Tekst-posten benyttes af nogle firmaer til at verificere, at kunder har adgang til zonefilen, og at de er de rette ejere af domænet. Værtsnavnet og værdien i posten afhænger af formålet med posten, og dette kan variere mellem forskellige applikationer eller tjenester. Generelt benyttes TXT-indgange som SPF-poster - eller Sender Policy Framework-poster, der er et e-mailvalideringssystem designet til at undgå spammisbrug.

U

URL

URL (Uniform Resource Locator) er den unikke adressen på en bestemt hjemmeside eller fil på internettet. En normal måde at komme til en hjemmeside på er at indtaste hjemmesidens URL i adresselinjen i din webbrowser.

W

Webserver

En server er en computer, som er koblet til et netværk, der har som funktion at tilbyde ("servere") data eller andre ressourcer til andre computere (klienter) i netværket. En webserver sender eksempelvis hjemmesider til internettet ved forespørgsel fra en webbrowser.

 

WHOIS

WHOIS er en protokol, som bruges til at sende forespørgsler til databaser, der opbevarer oplysninger om internetressourcer som f.eks. domænenavn eller IP-adresser og en lang række andre oplysninger.

Z

Zonefil

Zonefilen er en tekstfil, som indeholder oplysninger om de forskellige internettjenester for dit domænenavn. Hver zonefil indeholder en oversigt over poster, også kaldet ressourceposter, som specificerer domænenavnets server og/eller mailserveroplysninger. Der er forskellige typer poster, eksempelvis A (adresse)-records, MX (e-mail)-poster og CName (alias)-poster.

 


Se også:

Domæne

Domæneadministration

Dokumentationen kan omtale tjenester og/eller funktioner, som ikke er inkluderet i din løsning. Ønsker du at bestille eller at få yderligere information om dette, bedes du tage kontakt med Mamut.

© 2013 Mamut A/S. Alle rettigheder. Med forbehold for ændringer. Mamut og Mamut-logoet er registrerede varemærker fra Mamut. Alle andre varemærker er registrerede varemærker af respektive firmaer.

Om Visma