Serverindstillinger


Det er vigtigt at sørge for, at din server har de korrekte indstillinger, da det har betydning for både funktionalitet og sikkerhed. I myMamut har du adgang til de mest basale indstillinger, men i IIS Manager for Remote Administration, som kun anbefales til de mest avancerede brugere, har du adgang til alle tilgængelige indstillinger.

Så snart du har opdateret indstillingerne, klikker du på Gem.

Godkendelse

Godkendelsen påvirker sikkerhedsindstillingerne på hele din hjemmeside. For at beskytte en enkelt mappe skal du benytte værktøjet IIS Manager for Remote Administration. Du kan aktivere eller deaktivere følgende alternativer:

Anonym adgang: Ved at aktivere anonym adgang kan brugere besøge din hjemmeside uden at logge ind. Din hjemmeside vil altså være offentlig tilgængelig.

Enkel godkendelse: Ved aktivering af enkel godkendelse har brugere behov for et brugernavn og en adgangskode for at få adgang til hjemmesiden. Enkel godkendelse er den mest normale godkendelsesmodel, da den bruger en enkel kryptering til at øge sikkerheden.

Windows-godkendelse: Ved aktivering af Windows-godkendelse har brugere behov for et brugernavn og en adgangskode for at få adgang til hjemmesiden. Administrator er ansvarlig for at oprette brugernavne og adgangskoder i vinduet Brugeradministration. Denne type godkendelse er mere sikker end den enkle, men den fungerer ikke over HTTP Proxy-servere.

Mappevisning

Hvis denne indstilling er aktiveret, kan besøgende se hele indholdsstrukturen på din hjemmeside. Alle filer bliver listet, hvilket virkelig vil kunne påvirke integriteten på din hjemmeside. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi ikke, at denne indstilling aktiveres, da den gælder alle mapper på din server. Det er imidlertid normalt at aktivere denne indstilling for visse mapper, hvor visning af filer er hovedintentionen. For at beskytte enkelte mapper skal du bruge værktøjet IIS Manager for Remote Administration

Når du aktiverer denne indstilling, vises en liste over alt indhold i mappen. Du kan også vælge, om du vil vise flere detaljerede oplysninger. Alle elementer vises som hyperlinks.

Vis dato: Ved at krydse af her vises dato for sidste ændring af fil/mappe. Det vises i følgende format: MM/DD/YYYY.

Brug langt datoformat: Hvis du krydser af her, vises datoen i stedet i følgende format: dag, måned, dato, år (f. eks. onsdag, september 22, 2011).

Vis klokkeslet: Krydser du af her, vil klokkeslettet for den seneste ændring af filen/mappen blive vist. Det vises i et 12-timersformat efterfulgt af AM/PM.

Vis størrelse: Ved at krydse af her vil størrelsen på alle filer blive vist. For mapper vil <dir> blive vist.

Vis filtype: Vælger du denne afkrydsningsboks, vises filtypen for alle filer.

Standarddokumenter

Et standarddokument er det dokument, serveren vil interpretere som startsiden på din hjemmeside. Under standarddokumenter kan du definere prioriteten på dokumenter, der skal bruges som standard, når en bestemt fil ikke er specificeret i URL'en. Det betyder i praksis, at det er muligt for en besøgende at indtaste www.domæne.com i stedet for at skulle indtaste den fulde filsti, som for eksempel kan være www.domæne.com/index.htm. De mest normale standarddokumenter er default.htm, default.html, default.asp, default.aspx og index.htm, index.html, index.asp, index.aspx.

Bemærk at det valg, du foretager her, vil gælde alle mapper på din hjemmeside; for at angive indstillinger i hver mappe, skal du benytte værkøjet IIS Manager for Remote Administration. Du får en fejlmeddelelse (404 - Fil ikke fundet), hvis ingen filer i mappen stemmer overens med filerne på standardlisten.

Brug knapperne Op og Ned til at bestemme prioriteten. Du kan også klikke på Slet for at slette en uønsket filtype, og hvis du vil tilføje en ny type, kan du gøre det ved at klikke på Tilføj i det aktuelle felt.

Eksempel: Standarddokument index.htm for www.domæne.com:

Hvis du vælger index.htm som din højeste prioritet i standarddokumentlisten, indlæses index.htm som din startside, når brugeren indtaster www.domæne.com. Du kan have andre dokumenter i din prioritetsliste, men så længe din højeste prioritet er tilgængelig, er det den, der bliver vist.

Tjenester

I Tjenester kan du definere, om din hjemmeside skal være tilgængelig via FTP- eller WebDAV-tjenesterne. Bemærk at hvis du skifter FTP- og WebDAV-tjenesterne i dette vindue, overskriver du de individuelle FTP- og WebDAV-indstillinger, der er sat på hver bruger. Du kan sætte disse individuelle indstillinger igen i vinduet Brugeradministration.

FTP: FTP er en enkel netværksprotokol, som lader dig uploade og downloade filer og mapper fra din lokale computer til serveren eller omvendt. Når du opretter en hjemmeside, skal du bruge en FTP-forbindelse for at lægge alle filer og mapper på serveren. Det er normalt give adgang til bestemte mapper for eksempel til kunder eller partnere, så du kan dele materiale.

WebDAV: WebDAV er en udvidelse af HTTP-protokollen, som tillader filsamarbejde på en ekstern webserver. Udover håndtering og redigering af filer, hjælper WebDAV dig med at låse dokumenter, mens du redigerer dem. Det forhindrer konflikter som opstår, når flere arbejder med dokumentet på samme tid. Du kan også kontrollere dokumentdetaljer som forfatter, oprettelsesdato, redigeringsdato osv.

Tips! Hvis du bruger et strengt firmanetværk, kan det hænde, at du oplever problemer med at koble dig til via FTP. WebDAV kan benyttes i stedet, da det køres over HTTP/Port 80, som er den mest normale metode til internetlæsning.

Programindstillinger

Hvis du bruger ASP.NET, skal du konfigurere din konto, så den læser din kode korrekt.

ASP.NET-version: Angiv aktuelt versionsnummer på din kode i denne rulleliste.

Pipeline-modus: Pipeline-modus påvirker, hvordan en ASP.NET-applikation kører inde i applikationsudvalget. Den påvirker ikke, hvordan koden køres. Den klassiske modus er omvendtkompatibel med tidligere versioner af IIS, og den benytter ISAPI-udvidelsen til at starte ASP.NET-køretiden (runtime). Den integrerede modus kombinerer ASP.NET- og IIS-pipelines for forbedret ydelse og funktionalitet.

Genbrug af applikationsudvalg

Et applikationsudvalg kan defineres som et arbejdsområde, hvor koden køres med dedikeret hukommelse i et isoleret miljø. Som standard genbruges applikationsudvalget cirka hver 29. time. Denne proces forhindrer, at hjemmesiden oplever hukommelsesproblemer på grund af hukommelseslækage, bufferede data osv. Med genbrugsfunktionen for applikationsudvalget kan du manuelt stoppe applikationsudvalget, tømme den og genstarte det. Når du redigerer en applikation, forhindrer du også, at den bruger hurtigbufferdata.

Bemærk! Når du bruger denne funktionalitet, er din hjemmeside ikke tilgængelig.


Se også:

Fejlmeddelelser

Tekniske fakta

Brugeradministration

Windows Web Server

Administration af Windows Web Server

Dokumentationen kan omtale tjenester og/eller funktioner, som ikke er inkluderet i din løsning. Ønsker du at bestille eller at få yderligere information om dette, bedes du tage kontakt med Mamut.

© 2013 Mamut A/S. Alle rettigheder. Med forbehold for ændringer. Mamut og Mamut-logoet er registrerede varemærker fra Mamut. Alle andre varemærker er registrerede varemærker af respektive firmaer.

Om Visma