Hvordan afstemmes banken ved hjælp af bankafstemning?



Sådan afstemmer du en konto

  1. Vælg Vis, peg til Regnskab og klik Bankafstemning.

  2. Klik Ny.

  3. Vælg den konto, du ønsker at afstemme, fra rullelisten.

  4. Skriv Ultimo Saldo i feltet for dette under Aktiv kontoudskrift. Saldoen finder du på udskriften fra banken. Dato bør være dato for Ultimo Saldo. I feltet Reference skriver du referencen på udskriften fra banken.



    Felterne under Forrige kontoudskrift udfyldes med data fra systemet. Disse vil være blanke, hvis du ikke tidligere har foretaget bankafstemning. Bilag med bilagstype Primo Saldo (PS) vil være med til at danne grundlaget for Ultimo Saldo fra foregående kontoudskrift.

  1. For at indhente de forskellige transaktioner, som ikke er afstemt, klikker du Ny nederst i vinduet. I det vindue, som kommer til syne, kan du markere de enkelte transaktioner, efterhånden som du afstemmer mod kontoudskriften.



    Bemærk at du har nogle nyttige funktioner i dette vindue. Som i de fleste andre rullelister kan du klikke på kolonneoverskrifterne for at sortere listen. Du kan klikke Marker alle eller Marker ingen. Du kan udskrive afstemningen. Du kan også klikke på trekanten ved siden af printerikonet for at udskrive eller eksportere hele listen til Microsoft Excel.

  1. Klik OK, når du har markeret de poster, du vil afstemme.

    Hvis du ikke får afstemt alle posterne i dette vindue med det samme, kan du klikke
    OK. Posterne gemmes som afstemte og du kan nemt fortsætte med at afstemme de øvrige senere.

    Bemærk: Hvis du har lavet en fejl kan du slette posten ved at klikke Slet. Du skal da afstemme posten på ny.

  1. Efterhånden som du afstemmer poster, vil de afstemte poster blive vist nederst i vinduet.

Når Afstemt beløb stemmer overens med Ikke afstemt beløb, kan afstemningen godkendes. Klik Godkendt for at gøre dette.


Se også:

Om bankafstemning