Vis
- Indstillinger - Firma
- Indstillinger pr. modul
- Timeregistrering
I firmaindstillinger
for timeregistrering kan du tilpasse funktionaliteten til din virksomheds
behov, så du kan udnytte modulet effektivt. Indstillingsvinduet består
af tre faneblade. Fanebladet Overførsel
af ordre/projekt vil kun være aktivt, hvis du har valgt at virksomheden
skal kunne overføre timesedler til Ordre/Faktura
eller Projekt. Fanebladet
Overførsel af løn er inaktivt da
programmet i Danmark ikke indeholder lønfunktion.
Tilpasning af funktionalitet
Først skal du tage stilling til, hvilke moduler du ønsker at kunne overføre timesedlerne til. Hvis du ønsker at kunne viderefakturere timer via Ordre/Faktura-modulet skal du vælge dette i Ordre/Faktura. Dette kan være hensigtsmæssigt, hvis du for eksempel skal viderefakturere en kunde for arbejdstimer, du har udført for kunden.
Du kan også vælge at overføre timesedler til Projekt. Dette giver dig fuld kontrol over, hvor mange timer, der er brugt i forbindelse med et projekt. Hvis du vælger at overføre til projekt, er det muligt at viderefakturere timerne via projektmodulet.
Du kan markere disse alternativer på samme tid, men du vil ikke kunne overføre de samme timelinjer til både Ordre/Faktura og Projekt. Hvis du overfører til projekt vil de derefter påløbe projektet, og viderefaktureres ved hjælp af projektfakturering.
Afhængigt af din virksomheds behov og hvor mange led timesedlerne skal gå igennem, kan du vælge om du ønsker at benytte statusserne Færdigregistreret og Klar til overførsel.
Information, som det er tilladt at ændre i status 'Ubehandlet' og Information, som det er tilladt at ændre i status 'Klar til overførsel' gør det muligt at bestemme hvilken slags information, ansatte kan ændre i timesedler, som ikke er færdigregistreret eller som er parate til at blive overført til et andet modul.
Du kan krydse af i Andet for at begrænse hvilke projekter, en ansat kan knyttes til i en timeseddel.
Overførsel af ordre/projekt
I dette faneblad markerer du hvilken information, du har lov til at ændre i vinduet for overførsel til ordre/projekt. Ved overførsel til ordre kan du markere, om du ønsker at oprette en ordre pr. afdeling eller om du ønsker at oprette en ordre pr. projekt.
Du kan også tage stilling til om timelinjer skal slås sammen. Timelinjerne kan kun slås sammen når produkt, pris, rabat, tillæg, afdeling og projekt er ens. Du kan vælge om timelinjer med samme Medarbejder eller timelinjer med samme Dato skal slås sammen. Hvis du vælger Produkt, vil timelinjer blive slået sammen hvis kriterierne ovenfor er opfyldt, uafhængigt af medarbejder og dato.
Se også: