Om regnskab
For mange, der dagligt arbejder med regnskab, er der intet, som er vigtigere, end at arbejdssituationen er lagt til rette for hurtig og effektiv håndtering af rutineopgaver samt mulighed for dybtgående analyser, når det er nødvendigt. Regnskabsdelen i programmet indeholder de funktioner, som er nødvendige for at tilfredsstille regnskabsmedarbejderens behov. Altsammen i én komplet løsning.
Kassekladde
Kassekladden er brugervenligt organiseret med udgangspunkt i en standardiseret kontoplan, men med alle muligheder for at lave brugeroprettede variationer. Bilagsskabeloner og automatiske posteringer gør bogføringen effektiv, bl.a. ved hjælp af automatisk periodisering og momskontering.
Du kan bogføre direkte i Debitor og Kreditor fra Kassekladden, hvis du vil. For de, som har programversioner med ordre/faktura- og indkøbsmoduler, foretages registreringen af bilag som regel ved overførsel af faktura og betalinger derfra.
Integreret med forsystemer
I mange virksomheder fordeles rollerne på mange personer, så for eksempel nogen står for salg og fakturering, andre for indkøb og lagerstyring og andre igen for projekter og timeregistrering. Fælles for mange af disse processer er, at posterne, når de registreres med de nødvendige indstillinger, indeholder oplysninger nok til at skabe bilag i Finans. For mange vil det store flertal af regnskabsbilag komme fra disse forsystemer, og dermed bliver en af de store fordel med et integreret system at registrering af bilag sker automatisk.
Systemet leveres færdigkonfigureret for dette med standardiserede indstillinger, så en faktura for eksempel opretter et bilag i Finans til standard salgskonti. Du skal bare sikre dig, at produkterne er registreret med korrekte momskoder. Hvis du ønsker at fordele salgene på forskellige konti, for eksempel således at en produktgruppe går til en bestemt konto i Finans, kan du også gøre det.
Finans
Finans er let overskuelig med mulighed for "drilldown" til
det enkelte bilag og analyse. Den fungerer som dit vindue mod alle registrerede
regnskabsdata. Her har du flere muligheder for at udvælge tal baseret
på perioder, bilagstyper, afdelings- og projektregnskab, nøgletal med
mere. Ved hjælp af funktionaliteten for Fremtidigt
Systemet har guider til moms.-, termin- og årsafslutning, og du overfører saldo fra et år til et andet, således at du kan sammenligne med foregående år. Midlertidig overføring af "Primo Saldo" benyttes i tidsrummet efter man har startet et nyt regnskabsår, og før det foregående er afsluttet og endelig Primo Saldo er overført.
Projekt- og afdelingsregnskab
Du kan markere transaktioner med projekt og/eller afdeling, således at du kan føre komplette projekt- og afdelingsregnskaber.
Budget
Under budget kan du hente regnskabstal fra foregående år og basere budgettet på dette, eller du kan fordele totalbeløbene på perioder ved hjælp af egne fordelingsnøgler, som du selv laver. Budgetmodulet vil hjælpe din virksomhed med at skabe dine budgetter på en simpel måde. Modulet bidrager også til at give dig det nødvendige overblik, du behøver for at tage de rigtige beslutninger baseret på budgetter, prognoser og forventet likviditetsudvikling.
Bank
Ved hjælp af Bankafstemning kan du kontrollere at kontoudskrifter fra banken stemmer med det, som er bogført i dit regnskab. Du kan afstemme beløbene mod hinanden og markere alle poster, som genfindes på kontoudskriften.
Funktionen hjælper dig med at finde posteringerne i Finans, og at markere dem. Systemet beregner og sammenligner også Afstemt beløb med Ultimo saldo fra bankudskriften, efterhånden som du selv afstemmer posterne.
Du kan også definere dine egne filformater, som du kan indlæse for yderligere behandling i Kassekladde. Det kan være aktuelt, hvis du gemmer kontoudskrifter fra din netbank som for eksempel Excel-filer, og du ønsker at importere filerne for at undgå at registrere alle transaktioner manuelt.
Valuta
Du kan oprette valutakonti i de største programversioner. I valutaregistret ligger de mest brugte valutaenheder som standard. Ved behov kan du oprette flere valutaenheder.
Elektroniske dokumenter
Du kan gemme elektroniske dokumenter som vedlæg til bilagene. Du kan for eksempel indscanne dokumenter og knytte dem til regnskabsbilaget. Læs mere i Om scanning af dokumenter.
Status/Analyse
Ved hjælp af Enterprise-udvidelsen Mamut Enterprise Status/Analyse kan du hente grafiske præsentationer af alt fra enkle standardrapporter til komplekse nøgletalsrapporter og salgstal. Læs mere i Mamut Enterprise Status/Analyse.
Se også: