Primo Saldo
Primo Saldo (eller Indgående Saldo) registreres som oftest i begyndelsen af et nyt regnskabsår, men kan også registreres midt i året, for eksempel hvis man begynder at benytte programmet midt i et regnskabsår.
I den grad det er praktisk, anbefales det at begynde på et nyt regnskab i starten af et nyt regnskabsår. Hvis du skal bytte fra et andet system, kan det være praktisk at lægge overføringen til udgangen af et regnskabsår.
Tips! Inden du begynder at registrere
indgående saldo, bør du først registrere kunder og leverandører i Kontakt-modulet.
Det vil gøre det enklere at registrere kundefordringer og leverandørgæld.
Hvis du benytter Lager-modulet,
altså hvis du sælger varer fra lager, bør du også tilføje alle gældende
produkter, før du går videre med at registrere saldo.
Før du begynder at indregistrere kontakter eller produkter, kan du se på
indstillingene ved at gå til Vis
- Indstillinger - Firma
- Indstillinger pr. modul og derefter
henholdsvis Kontaktopfølgning,
Produkt eller Indkøb.
Hvis din virksomhed ikke er helt nyetableret, skal der overføres noget data, før du kan begynde at arbejde med Visma Mamut. Disse data omfatter blandt andet kunder, leverandører, produkter, reskontroposter samt en Primo Saldo.
Hvis du tidligere har benyttet et andet regnskabssystem og vil overføre balancen til dit Visma Mamut-program registrerer du et bilag af typen Primo Saldo. Da Primo Saldo normalt registreres i starten af et nyt regnskabsår, kan det være praktisk at planlægge overførslen til overgangen mellem to regnskabsår.
Primo Saldo kan også registreres mellem to regnskabsperioder eller momsterminer. Hvor mange regnskabs- og/eller momsperioder din virksomhed skal forholde sig til kan variere. Du finder mere information om regnskabsperioder og momsperioder på Skattevæsenets hjemmeside. Læs mere om Primo Saldo her.
Herunder følger en kortfattet beskrivelse af de centrale dele af Kassekladden, som du bør gøre dig kendt med inden du begynder at arbejde i programmet.
Indgående Saldo ved oprettelse af en ny firmadatabase
Ved manuel registrering af Primo Saldo benytter du bilagstype Primo Saldo (PS) i Kassekladde.
Bemærk! Denne fremgangsmåde gælder kun ved oprettelse af ny firmadatabase og ikke ved årsafslutning. Ved årsafslutning vil Indgående Saldo for det nye regnskabsår automatisk blive tilføjet. Læs mere her.
Sådan registrerer du Indgående Saldo ved begyndelsen af regnskabsåret
- Vælg Vis - Regnskab - Kassekladde.
- Klik på Ny for at oprette et nyt bilag i Kassekladde.
- Skift til bilagstype Primo Saldo.
- Vælg den ønskede periode, regnskabsår og dato. Hvis du for eksempel har oprettet en ny firmadatabase og skal registrere Primo Saldo pr. 1/1-09, vælger du periode 1, regnskabsår 2009 og dato 1/1-09.
- Start med at registrere saldoen på aktiver (debet).
- Når du kommer til konto 6610 (debitorer) skal hver fordring registreres som egen bilagslinje. Alternativt kan du oprette en ny konto - for eksempel 6611 - og registrere totalsummen af alle fakturaer. Læs mere om dette i afsnittet Hvordan oprettes en ny konto i kontoplanen?. Når du taster konto 6610 og vælger den ønskede kunde, åbnes et dialogvindue, som beder om fakturanummer. Dette skal udfyldes.
- Når du har registreret saldoen på aktiver, registreres passiver. Gæld til leverandører (konto 8440) skal tilføjes med egne bilagslinjer på samme måde som kundefordringerne. Her kan du også vælge at oprette en ny konto - for eksempel 8441 - og registrere summen af din leverandørgæld som en samlet sum.
- Overfør til Finans ved at klikke på knappen som gør dette.
Indgående Saldo er nu registreret.
Sådan registrerer du Primo Saldo midt i regnskabsåret
- Vælg Vis - Regnskab - Kassekladde.
- Klik på Ny for at oprette et nyt bilag i Kassekladde.
- Skift til bilagstype Primo Saldo.
- Hvis du skal begynde midt i et regnskabsår, for eksempel 1/7-09, skal du inkludere tallene fra egen saldo pr. 30/6-09. Registrer saldoen på perioden før den periode, hvor du begynder at bruge programmet ved hjælp af fremgangsmåden beskrevet ovenfor. Det anbefales, at du bogfører i en termin, hvor momsopgørelsen allerede er leveret.
- På enkelte konti vil der nu fremkomme en momskode. Dette
kan for eksempel være konto 1060 og konto 2100. Dette er poster, som allerede
er har fået beregnet moms. For at komme udenom dette bruger du [TAB]-tasten,
indtil du er i feltet Momshåndtering,
og angiver momskoden til 0. Ingen afgift.
Så undgår du, at der bliver beregnet moms af posterne igen.
Klik på knappen Overfør til Finans.
Indgående Saldo er nu registreret.
Det anbefales at registrere Indgående Saldo som et enkelt bilag og ikke fordelt på mange PS-numre. Dvs., at du fører al Indgående Saldo som Primo Saldo-bilag. Hvis du alligevel skulle beslutte at registrere mange bilag, skal hvert enkelt bilag balancere (for eksempel debet = kredit). Hvis et bilag ikke balancerer, vil det ikke være muligt at overføre bilagene til Finans.
Midlertidig Primo Saldo
Overfør Midlertidig Primo Saldo benyttes i tidsrummet efter starten af et nyt regnskabsår og før det foregående er afsluttet og den endelige Primo Saldo overføres.
Ved at overføre midlertidig Primo Saldo vil du have lettere ved at foretage finansielle vurderinger af selskabets balanceposter i det nye regnskabsår i dette tidsrum. Læs mere i Overfør midlertidig "Primo Saldo".
Se også: