Opret et nyt budget
Selve oprettelsen af budgetterne foregår ved hjælp af en guide, som lader dig vælge om du vil hente data fra tidligere reelle regnskabstal eller fra et budget (for eksempel fra et tidligere år) og derefter justere disse tal procentvis op eller ned som du vil. Hvis du ønsker at oprette budgettet fra grunden af, uden at bygge på tidligere regnskabstal eller budgetter, kan du også gøre det. Du kan også finjustere tallene når budgettet er oprettet, endda helt ned på konto-/periodeniveau.
Sådan opretter du et nyt budget
- Klik på Vis - Regnskab - Budget.
- Klik på Ny i budgetlisten.
- Skriv et navn på budgettet og angiv eventuelle indstillinger for budgettet. Læs mere om indstillingerne i Budgetindstillinger.
- Klik på OK. Budgettet gemmes, og du bliver ført videre til guiden for import af budgetdata. Her vælger du, om budgettet eventuelt skal baseres på regnskabstal eller et andet budget og foretager derefter de ønskede justeringer. Læs mere om guiden i Import af budgetdata.
- Klik på Fuldfør for at oprette budgettet.
Budgettet er nu oprettet, og du kan gå videre til redigering af budgetdata.
Se også:
Hvordan oprettes et nyt likviditetsbudget?
Hvordan oprettes et nyt budget baseret på et eksisterende?
Hvordan oprettes et nyt budget baseret på reelle regnskabstal?
Hvordan registreres budgettal på andre konti end den konto, som systemet foreslår?