Om budget

Budgetmodulet indeholder salgs-, indkøbs-, driftsomkostnings-, løn-, investerings- og likviditetsbudget. Det vil hjælpe din virksomhed med at lægge dine budgetter på en enkel måde. Det bidrager også til at give dig den nødvendige oversigt du behøver for at tage de rigtige beslutninger baseret på budgetter, prognoser og forventet likviditetsudvikling.

Indsamling af budgetdata

Selve oprettelsen af budgetterne foregår ved hjælp af en guide, hvor du kan vælge om du vil hente data fra tidligere reelle regnskabstal eller fra et budget fra for eksempel et tidligere år. Derefter kan du justere disse tal op eller ned som du vil. Hvis du ønsker at oprette budgettet fra bunden af, uden at basere det på tidligere regnskabstal eller budgetter, kan du også gøre det. Du kan også finjustere tallene efter at budgettet er oprettet, helt ned på konto-/periodeniveau.

Når budgettet er oprettet kan du justere indstillingerne som du vil.

Fleksibel budgettering

Budgetmodulet har fuld fleksibilitet med hensyn til hvad du skal budgettere på (budgettets profitcentre). I kombination med enten projekt eller afdeling kan du for eksempel på salgsbudgettet budgettere på totalsum, finanskategorier, sælger, kunde, produkt, produktgruppe eller kontaktkategori.

Budgettet er opdelt i underbudgetter, hvor salgsbudgettet er tilpasset kontoplanen for salgskonti. Indkøbsbudgettet, lønsbudgettet, driftsomkostningsbudgettet, investeringsbudgettet og likviditetsbudgettet er på samme måde tilpasset kontiene i standard kontoplan. Du kan justere hvilke konti, som skal inkluderes i de forskellige underbudgetter.

Budgetfordeling på perioder ved hjælp af fordelingsnøgler

For at forenkle arbejdet med at fordele budgetsumme på perioder, kan du i registret Budgetfordeling oprette fordelingsnøgler, som fordeler en totalsum ud over 12 perioder, således at du kan tilpasse dig dine sæsonvariationer. Fordelingsnøglerne er bygget op af forholdstal, således at du kan fordele nøjagtigt efter den brøk du vil. Hvis du ønsker ens fordeling på alle perioder kan du for eksempel sætte et 1-tal i alle felterne. Dermed fordeles summen på hver måned med 1/12 af den totale sum.

Brugerdefinerede rapporter

Under Resultat og Likviditet kan du selv definere rapporterne på samme måde som i Finans.

Grafiske visninger

Budgetmodulet har egne grafiske visninger af budgetterne. Her kan du få et hurtigt overblik over budgetterne og sammenligne med reelle tal, samt se prognoser for resten af året baseret på budgettet du har lagt, eller prognoser baseret på resultatet så langt - og derefter på budget for resten af året.

Budgetindstillinger

Hvert enkelt budget har egne indstillinger. Du kommer til disse ved at klikke Rediger i listevinduet for budgetter, eller ved at klikke på Indstillinger, når du er inde i selve budgettet. Indstillingerne er også en del af guiden, som fører dig igennem oprettelsen af nye budgetter.

Se også:

Opret et nyt budget

Budgetindstillinger

Budgetfordeling

Salgsbudget (I systemer uden regnskabsfunktionalitet)