Kontospecifikation/Saldobalance i Finans

I Saldoliste får du overblik over alt, som er posteret på hver enkelt konto i det aktive regnskabsår. Med udgangspunkt i total saldo for hver konto kan du gå videre ned i tallene, og se på fordelingen for hver periode helt ned til den enkelte bilagslinje.

Du kan også gå endnu længere ned og se oplysninger om bilaget fra andre moduler ved hjælp af en række knapper. Hvilke af disse knapper, som er aktive, afhænger af hvilken konto du vælger.

Nedenfor er beskrevet, hvordan du kan starte i fanebladet Saldobalance Finans og ’bladre’ dig ned igennem strukturen. Du kan også foretage det nødvendige udvalg direkte i hvert enkelt faneblad, hvis du ønsker at gøre dette.

Sådan kan du anvende kontolisten

  1. Klik på knappen for I alt Ja/Nej, hvis du ønsker at saldosummen skal vises/skjules nederst i vinduet.
  2. Klik Kontospecifikation til venstre i Finans.
    Fanebladet Saldobalance Finans giver overblik over alle de konti, der er bogført på i løbet af året.
  3. Dobbeltklik på den konto, du vil se nærmere på.
    Fanebladet Saldo pr. periode viser, hvordan hver periode bidrager til den endelige saldo. Via oversigten Ultimo saldo ser du den saldo, som var gældende ved slutningen af hver periode.
  4. Dobbeltklik på den periode, du vil se nærmere på.
    Fanebladet Bilagslinjer indeholder hver enkelt postering på kontoen i perioden.
  5. Dobbeltklik på linjen, du vil se nærmere på.
    Finans skifter nu fokus til Posteringer og viser bilaget, som linjen indgår i.

For forklaring af de andre knapper i værktøjslinjen kan du se forklaringen af Posteringer. Læs mere i Posteringer.

Se også:

Kolonnerne i Posteringer

Vil du vide mere om de andre dele af Finans?

Posteringer

Nøgletal

Resultat

Grafisk

Fremtidigt cashflow

Finans