Ny firmadatabase - Finansielle oplysninger
Dette er en del af guiden, som hjælper dig med at oprette en ny firmadatabase når programmet startes første gang, eller ved senere oprettelse af en ny firmadatabase.
De oplysninger, du angiver her, er bestemmende for, hvordan alle regnskabsdata skal behandles.
Regnskabsår kan ændres senere, men her skal du angive i hvilket regnskabsår, du skal begynde at benytte programmet. Angiv også i hvilken måned du begynder at bruge programmet.
Bemærk: Kontroller at du opgiver den rigtige måned for dit nuværende regnskabsår, samt det rigtige antal momsterminer. Hvis du er usikker anbefaler vi at kontakte din revisor for at få hjælp. Indstillingerne kan ændres senere under Regnskabsindstillinger, men ikke efter at du er begyndt at registrere bilag.
Kontoplan: Der installeres en kontoplan med programmet. Denne kan senere tilpasses dine behov ved at fjerne og tilføje/oprette konti. Klik linket Detaljer for en at se en visning af den valgte kontoplan. Det anbefales at benytte denne.
Tips! Ny kontoplan for Stellar-kunder: For at give Stellar-kunder mulighed for at konvertere til Visma Mamut har vi udviklet et nyt opgraderingsværktøj. I den forbindelse har vi implementeret kontoplanen fra Stellar i Visma Mamut. Når du åbner kontoplan-vinduet vil du derfor nu kunne vælge, hvilken kontoplan, du ønsker at benytte. Samme valgmulighed får du i guiden, når/hvis du ønsker at oprette en ny firmadatabase i Visma Mamut.
Moms: Er din virksomhed momspligtig, vil det have betydning for beregning af pris på produkter, udregning af faktura m.m.
Antal momsterminer: Her noterer du det antal momsterminer, du opererer med i dit regnskab. Hvis du for eksempel gør dit momsregnskab op en gang i kvartalet, skal du vælge '4' her.
Moms/SE-nummer: Nummeret kopieres automatisk fra feltet CVR-nummer tidligere i guiden. Hvis du har et andet SE-nummer skal du angive det her.
CVR-nummer: Programmet udskriver flere rapporter til myndighederne. Her er det vigtigt at det rigtige CVR-nummer er angivet på rapporterne.
Firmaet skal benytte Debitor/Kreditor: Hvis du markerer her, vil du i næste trin kunne angive indstillinger for rykkere, inkasso og factoring. Du kan se mere om disse indstillinger i afsnittet om indstillinger for Debitor/Kreditor. Læs mere i Regnskabsindstillinger: Debitor/Kreditor.
Fælles nummerserie for alle bilagstyper: Regnskabsmodulet er på forhånd konfigureret med forskellige bilagstyper. Alt som bliver bogført i finans, skal placeres indenfor en af disse bilagstyper eller en bilagstype, som du selv opretter. Disse kan dele nummerserie, hvis markerer her. Du vil alligevel kunne identificere bilagene ved hjælp af bilagstypen. Hvad du bør vælge her afhænger af dine rutiner for for eksempel arkivering af bilag. Hvis du bruger en fælles nummerserie bør alle bilagstyperne måske arkiveres kronologisk. Enkelte arkiverer bilagstyperne separat, og kan da måske være tjent med at benytte egne nummerserier. Du kan læse mere om nummerering i afsnittet "Nummerering af bilag". Læs mere i Nummerering af bilag.
Næste trin:
Hvad sælger/fakturerer dit firma?
Se også: