Rullelisten Status

I en række moduler finder du en rulleliste for Status øverst til højre i skærmbilledet. Ved hjælp af denne liste kan du filtrere, hvad der vises i vinduet, og listen vil vise alle statusserne, som er tilgængelige i modulet, som du befinder dig i. Statusserne vil variere i forhold til modul og vindue.

En post udvikler sig via forskellige stadier, kaldet Status, afhængig af hvor i processen den befinder sig. Hver status repræsenterer altså et trin i processen, og giver dig som bruger information om, hvordan posten skal behandles videre. Den enkelte post kan bytte status ved hjælp af processer, som startes ved hjælp af værktøjsknapperne på værktøjslinjerne, mens du i andre moduler kan ændre status manuelt ved at redigere en post og vælge en anden status i rullelisten.

I rullelisten øverst til højre i skærmbilledet kan du se hvilken status, posten befinder sig i. En ordre får for eksempel statusen Ubehandlet ordre, når den først oprettes, og Faktura når den er faktureret. Som standard vil filteret følge statusændringen i den post, du arbejder med.

Tips! I modulerne Ordre/Faktura og Timeregistrering kan du i brugerindstillingerne selv vælge, om filteret skal følge statusændringen i den post, du arbejder med, eller om filteret skal bevare sin oprindelige status efter statusændring på aktuel post.

Når du åbner registreringsbilledet, vil du i de fleste moduler se posten, som du arbejdede med sidst. Du kan da bruge piletasterne til at bladre videre til flere poster i samme status. Ønsker du at finde en post i en anden status, vælger du denne i rullelisten, og du vil da også se et vindue med et andet udvalg. Rullelisten fungerer dermed som et filter.

I enkelte moduler kan du i brugerindstillingerne også vælge at vise listevindue med oversigt over alle posterne, når du åbner modulet. I sådanne listevinduer kan du bruge rullelisten Status til at vælge, om du vil vise alle poster eller bare poster i en bestemt status.

Se også:

Skærmbillederne i programmet

Vigtige værktøjer i skærmbillederne

Udvalg

Listevinduer