Om stregkoder

Stregkoder benyttes hovedsagligt til at forenkle håndteringen af varer i handelsvirksomheder. Nogle virksomheder benytter stregkoder for at forenkle registrering af produktnumre, mens andre har stregkoder for hver enkelt leverance (pakke). Nogle produkter, som er unikke for hver enhed via serienummer, produktionsnummer eller lignende, har også nogle gange stregkoder. Nogle virksomheder benytter også stregkoder for at håndtere udsendelser til kunder.

Stregkodefonte

Stregkoder er kun en anden måde at præsentere information på end normal tekst og tal. I praksis bliver hvert bogstav og tal skiftet ud med en streg. Stregkoden kan således ses på som en font. Stregkodefonte benyttes til at omdanne tekst og tal som for eksempel produktnumre eller pakkenumre til en stregkode. Man bruger en stregkodelæser til at læse stregkoden og omdanne den til tal og tekst.

Der findes mange forskellige stregkodefonte. Gennemgående er det således at de nyeste fonte har størst fleksibilitet og funktionalitet. De ældste stregkoder støtter kun tal som grundlag for stregkoderne.

GTIN 13 Hovedform (som tidligere hed EAN 13) er den stregkode, som oftest benyttes på produkter i Danmark. For at få mere information om stregkodefonte kan du se på internet: http://www.barcodingfonts.com/barcode.htm. Hvis du ønsker mere information om systemet bag koderne og samt overgangen fra EAN til GS1 kan du se på internet: http://www.gs1.dk

Eksempel på GTIN 13 stregkodefont

Mange printerproducenter sælger også stregkodefonte. En del printere har stregkodefonte inkluderet i den software, som følger med printeren. Man kan også købe fonte på internettet.

Stregkodelæsere

De fleste stregkodelæsere kobles til tastaturporten på computeren. Stregkodelæseren oversætter de stregkoder, som læses, til tekst/tal som om bogstaverne/tallene blev skrevet af brugeren med et normalt tastatur.

Udskrifter

For at udskrive etiketter med stregkoder skal du have en etiket-printer. Du kan vælge type ud fra ønsket kvalitet på etiketterne, etiketternes størrelse osv.

Stregkoder i Visma Mamut

Stregkoder kan benyttes til at repræsentere Produktnummer, Serienummer, Branchens produktnummer og Kundenummer i Visma Mamut.

Produktnummer

Det første du skal gøre, hvis du vil benytte stregkoder for produktnummer i Visma Mamut, er enten at lade produktnummeret eller EAN-kodefeltet i Mamut indeholde stregkodens indhold på tekstform.

For at udskrive etiketter med stregkode skal du redigere rapporten for den etiket, du ønsker at bruge. I etikettens redigeringsmodus skal fonten for produktnummeret ændres til navnet på den stregkodefont, som skal benyttes. Derefter vil etiketterne vise produktnummeret som en stregkode. Hvis SG1 GTIN-nummeret skal vises på etiketten i stedet, skal etiketten ændres så GS1 GTIN-koden vises i stedet for produktnummeret.

Hvis stregkoden skal vises på plukliste, skal du foretage en tilsvarende redigering af plukliste-rapporten.

Ved registrering af salg, varemodtagelse, vareoptælling etc. kan du benytte en stregkodelæser i stedet for tastatur, når du skal registrere produkter.

Serienummer

I vinduerne for at angive serienummer ved registrering af varer ud og ind, kan du angive serienummeret med stregkodelæser i stedet for tastatur. Eventuelle etiketter for serienummer skal laves individuelt, og disse udskrives lettest fra Microsoft Word eller andre tekstbehandlingsprogrammer.

Kundenummer

Kundenummer kan repræsenteres på interne udskrifter som pluklister, ordregrundlag etc., samtidig som du kan vælge at benytte stregkoder på breve, DM'er og andet udsendt materiale. Brug af stregkode på interne udskrifter kan lette arbejdet med at finde frem til kunden i systemet på basis af papirudskrifter. Eventuel brug af stregkoder på eksterne papirer sendt til kunden forenkler også håndteringen af ikke leveret og returneret post.

Se også:

Rapportmodulet