Abonnementsregisteret

Abonnementsregistret er et register over alle abonnementer, som er oprettet. I dette register kan du øverst i højre hjørne vælge, om du kun vil vise aktive abonnementer i registret, kun inaktive abonnementer, eller om du vil se alle abonnementer uafhængigt af deres status.

I registret ser du abonnementets navn, status, frekvens, frekvenstype og hvornår abonnementer kan "køres" næste gang. Kørsel indebærer, at man genererer ordrer på baggrund af kundeabonnementer, som er tilknyttet abonnementet.

I Abonnementsregistret kan du oprette nye abonnementer, redigere eksisterende og sætte abonnementer inaktive ved at klikke på knappen Slet. Vær opmærksom, på at alle kundeabonnementer, som er tilknyttet et abonnement, ikke længere vil blive i kundeabonnementsregistret, og ikke længere danner grundlag for oprettelse af salgsordrer.

Et abonnement er en skabelon, der er fælles for alle kunder, som skal faktureres for den samme aftale eller abonnement. Det indebærer, at der tilknyttes flere kundeabonnementer til hvert abonnement. Et abonnement kan være et abonnement på et blad, avis, alarm, eller for eksempel en lejeaftale, huslejeaftale eller serviceaftale. Du bør oprette et abonnement per abonnement eller aftale, du skal fakturere på baggrund af. I abonnementet tilføjes de produkter og/eller ydelser, som skal indgå i abonnementsfakturaen. Du vælger også de indstillinger, som skal gælde for ordrer, der genereres på baggrund af abonnementet.

Ved hjælp af en guide kan du nemt oprette salgsordrer på baggrund af abonnementer. Guiden startes ved at klikke på knappen Ordre/faktura på abonnementsregistrets værktøjslinje. I guiden vælger du de abonnementer, du vil generere ordrer for, samt om det skal være for en bestemt eller for alle kunder.

Ved at klikke på knappen Vis abonnement, vil du kunne se detaljer om abonnementet, men ikke kunne redigere information i abonnementet. Knappen vil kunne give information til brugere, som ønsker mere information om abonnementets indhold, men som ikke har adgang til at redigere abonnementer.

Ved at klikke på Udskriv vil du kunne udskrive en rapport, som viser Fremtidige abonnementsfakturaer.

Frekvens

Knappen Frekvensregister fører dig direkte til standardregistret, hvor du kan oprette og vedligeholde frekvenser. Frekvenser bestemmer hvornår/hvor ofte, der kan oprettes salgsordrer på grundlag af kundeabonnementer, som er tilknyttet et abonnement. Det findes to typer frekvenser: "Antal dage" og "Fast dato i måneden". Hvis du vælger "Antal dage", vil der gå X antal dage fra du sidst genererede salgsordrer, til du kan generere igen. Ved brug af "Fast dato i måneden" vil du kunne sætte for eksempel dage = 1 og måneder = 3, hvorefter du vil kunne oprette salgsordrer den 1. hver 3. måned.

Se også:

Hvordan oprettes et nyt abonnement?

Om Abonnementsfakturering

Guide til oprettelse af salgsordrer på grundlag af kundeabonnementer