Når du har slået alle salgslinjerne ind, er du klar til at tage imod betaling. Det gør du ved at trykke på knappen for at starte betaling.
Bemærk! Systemet kontrollerer, om
salget er over beløbsgrænsen for, om der kræves tilknytning til kunden.
Hvis salget overstiger denne beløbsgrænse, og salget ikke er registreret
på en bestemt kunde, vises en besked, der gør dig opmærksom på dette.
Kunden skal da oprettes i Kunderegistret i Mamut.
Du ser totalsummen samt et felt for hver betalingsform, der er tilgængelig. Et felt for byttepenge viser hele tiden differencen mellem den totale, indtastede betaling og det aktive salgs totalsum. Du kan frit fordele betalingen imellem de forskellige betalingsformer.
Når summen af betalingerne overstiger salgets totalsum og feltet Byttepenge bliver positivt, kan du klikke Kvittering for at afslutte salget.
Du kan vælge om systemet skal vise et eget vindue med returbeløbet efter betalingen. Det gør du via Administration - Indstillinger - Registrering af salg - Vis vinduet "Tilbage" efter afsluttet salg.
Priser
Priserne hentes sammen med øvrig produktinformation, når du opdaterer produkter fra økonomisystemet. Systemadministrator kan under Brugere og sikkerhed give de forskellige brugere adgang til at ændre enhedsprisen og/eller give rabatter på det enkelte salg.
Tips! Hvis du ønsker at kunne give
en totalrabat, skal du oprette et produkt for dette. Totalrabatten gives
derefter ved at slå beløbet ind og angive en enhedspris (negativ) tilsvarende
rabatbeløbet.
Betalingsformer
Hvilke betalingsformer, som er tilgængelige, vælges under Administration - Indstillinger - Betalingsformer. Her kan du også definere betalingsformer for kreditkort, gavekort og tilgodesedler.
Se også: