Definitioner af ord og udtryk i programmet


Afsluttet salg: Dette er et salg, som er gjort op/betalt, eller hvor fakturaen blev oprettet.

Optalt salg: Dette er et salg, som er betalt og inkluderet i en kasseoptælling.

Økonomisystemet: Mamut Business Software indeholder en mængde data, som rutinemæssigt overføres til kassen. Programmet omtales som økonomisystemet i modsætning til Mamut Kasse, der har sin egen database ved kassen.

Superbruger: En superbruger er en bruger af programmet, som har adgang til al funktionalitet i systemet.

Systemadministrator: En systemadministrator har ofte adgang til funktioner, som normale brugere ikke kommer i kontakt med, så som sikkerhedskopiering, brugeradministration m.m. I Mamut Business Software kan en bruger være tilknyttet en forhåndsdefineret brugerprofil, som kaldes Systemadministrator. Denne giver adgang til de funktioner, som softwareleverandøren antager vil være mest relevante for en systemadministrator.

PLU: PLU er et brugerdefineret nummer for en vare, som fungerer som EAN-kode, men ikke følger denne standard.

Dagsopgørelse: Dagsopgørelse er betegnelsen for den funktion, som afslutter en serie af salg på en kasse. Dagsopgørelse foretages på et givet tidspunkt. For at et salg skal blive inkluderet i dagsopgørelsen, skal det være inkluderet i en kasseoptælling.

Oplæringsmodus: Du kan starte systemet i oplæringsmodus for at øve dig eller lære medarbejdere op. I oplæringsmodus registreres alt i en eksempeldatabase. For at starte programmet i oplæringsmodus vælger du Mamut Kasse i Start-menuen i Windows. Du vil tydeligt kunne se at systemet kører i oplæringsmodus.

Kontinuerlig brug/bilagshukommelse: Kontinuerlig brug henviser til alle udskrifter, ændringer i pris, kasseåbninger og ind- og ud-logninger udført i programmet.. Denne information opbevares i systemet og kan senere udskrives som en rapport.

X-Dagsrapport og Z-Dagsrapport: Mamut Kasse indeholder et antal rapporter. X-Dagsrapport og Z-Dagsrapport samler salgsregistreringer i forskellige perioder. Z-Dagsrapporter indeholder alle salg registreret mellem to Dagopgørelser. X-Dagsrapporten samler registreringer foretaget i programmet siden den seneste Z-Dagsrapport. I programmets rapportmodulet kaldes Z-Dagsrapport Dagsopgørelse (Z-Dagsopgørelse) og benyttes, når du udfører en dagsopgørelse.


Se også:

Om Mamut Kasse