Vis - Indstillinger - Firma - Standardregister
Du kan markere transaktionerne med projekt og/eller afdeling, således at du kan føre komplette projekt- og afdelingsregnskaber. Afdeling hører til regnskabsdelen og selve afdelingerne oprettes i standardregistret. Projekt er et eget modul, og projekterne oprettes i et eget register.
Afdelingsregnskab
Sådan opretter du en afdeling
Marker Afdelinger
og klik Rediger.
Klik Ny. Vælg navn på afdelingen og klik OK.
En afdeling er oprettet, og den kan nu vælges
i kassekladde.
Vis kolonnen for afdeling
I Ordre/Faktura, Kassekladde
og Finans kan du gå ind i brugerindstillingerne
og markere at du vil vise kolonne for afdeling. Du åbner da det aktuelle
modul og klikker på knappen Brugerindstillinger, som du finder på værktøjslinjen.
I Finans hedder knappen kun Indstillinger,
men den ser ud på samme måde, som i de andre moduler.
Automatisering
Ved at knytte en kontakt eller et produkt til en afdeling, vil al registrering på kontakten/ produktet gå mod den aktuelle afdeling. På kontakter gør du det på fanebladet Anden information. På produkter gør du det på fanebladet Diverse.
Tips! Der findes guider til opdatering
af mange produkter/kontakter, som gør at du hurtigt kan opdatere disse
baseret på udvalg, som du vælger i guiderne.
På hver enkelt konto i kontoplanen er det muligt at markere for afdeling. Det kan bruges, hvis alle posteringer på en bestemt konto skal tilhøre en bestemt afdeling. Vær forsigtig med at bruge denne i kombination med afdeling på produkter og kontakter, så du ikke blander afdelingerne.
Du kan også markere Afdeling obligatorisk (og Projekt obligatorisk) på kontoen i kontoplanen. Dermed mindes brugeren om at tilføje afdeling på bilaget, hvis det mangler.
Budget
Du kan budgettere på både projekt og afdeling. I indstillingerne for det enkelte budget vælger du projekt eller afdeling.
Rapporter
De fleste rapporter i regnskabsmodulet kan let hentes ud både som afdelings- og projektrapporter. Det gør du ved at vælge den ønskede afdeling i udvalgsvinduet for selve rapporten.
Projektregnskab
Projektmodulet er organiseret med tanke på projektorienteret arbejde. Her kan du registrere nye kontakter, ordre, aktiviteter m.m. via de forskellige faneblade i projektregistret. Dette modul er tæt integreret med de andre moduler i programmet. Dermed kan du selv bestemme om du vil arbejde projektorienteret eller ikke.
Projektregistret åbnes via Vis - Projekt - Projektregister. Du kan vælge om du vil have at projektlistevinduet skal åbnes automatisk hver gang, du åbner projektmodulet, ved at gå til Indstillinger - Bruger - Andet.
Se mere om projektmodulet her
Se også: