Vigtigheden af sikkerhedskopiering kan aldrig understreges godt nok. Desværre er der mange, som først forstår hvor vigtigt dette er, den dag uheldet er ude og behovet for at gendanne en sikkerhedskopi opstår. Dette kan for eksempel være efter et computercrash, tyveri eller brand. Hvis du ikke har en sikkerhedskopi at gendanne, betyder det, at du har mistet al information, som var registreret i programmet, og at du skal begynde helt forfra igen. Brugeren eller systemansvarlig er selv ansvarlig for at oprette en rutine for sikkerhedskopiering af datafiler (backup).
Hyppighed
Frekvensen af sikkerhedskopieringer er afhængig af, hvor ofte programmet bruges og måden programmet bruges på. Som en hovedregel bør du tage en sikkerhedskopi hver dag, når du er færdig med at arbejde i programmet. Som standard vil du få spørgsmål om, hvorvidt du automatisk vil foretage en sikkerhedskopiering, hver gang du afslutter Mamut. Hvis du svarer Ja til dette spørgsmål, vil du altid have en opdateret sikkerhedskopi tilgængelig.
Bemærk! Hvis du ikke bliver spurgt,
om du vil tage en sikkerhedskopi, når du afslutter, kan det skyldes, at
indstillingerne for sikkerhedskopiering er ændret.
Ved en eventuel systemfejl vil det både være tidskrævende og vanskeligt at rekonstruere datasættet. Ved aktiv brug anbefales det derfor at tage daglige sikkerhedskopier. Sikkerhedskopiering kan tilrettelægges efter egne behov og lagringsmuligheder, og du kan ved at tage manuelle sikkerhedskopier vælge om, du vil tage sikkerhedskopi af en eller flere firmadatabaser ad gangen.
Det er muligt at oprette adgangskontrol, så kun udvalgte brugere kan udføre sikkerhedskopiering.
Opbevaring
Sikkerhedskopier kan gemmes på harddisk, på en delt mappe i netværk eller på eksterne medier som USB-enheder, ZiP-drev og lignende. Det anbefales at opbevare mindst én fuldstændig sikkerhedskopi separat fra den computer, hvor programmet benyttes, i tilfælde af, at denne computer bliver skadet eller stjålet.
Tips! Der findes en række applikationer
på markedet for rutinemæssig sikkerhedskopiering til andre computere/områder/enheder.
Windows har også et mere generelt værktøj for dette. Dette hedder Microsoft
Backup, og startes via [Start]-menuen. Her vælger du Programmer/Tilbehør/Systemværktøj/Sikkerhedskopi.
Da åbnes et vindue, som kan minde om Windows Explorer, men med mulighed
for at markere hver enkelt fil eller mappe. Sikkerhedskopi tages af de
filer og mapper, som er markeret. Microsoft Backup er først og fremmest
beregnet til sikkerhedskopi af større datamængder, for eksempel til tape/bånd.
Adgangskodebeskyttelse af sikkerhedskopi
Hvis du ønsker at beskytte dine sikkerhedskopier med en adgangskode, er dette fuldtud muligt. Vær dog opmærksom på, at du skal kunne huske adgangskoden for at kunne gendanne sikkerhedskopien. Mamut Support vil ikke kunne hjælpe dig med adgangskoden, hvis du har glemt denne.
Gendan sikkerhedskopi
Sikkerhedskopierne gendannes ved hjælp af en guide. Eksisterende data overskrives med dataene fra sikkerhedskopien, så dine firmadatabaser føres tilbage til den tilstand de var i, da sikkerhedskopien blev taget. Hvis du har registreret data efter dette, vil disse data gå tabt. Læs mere om gendannelse af sikkerhedskopi her.
Om databasen
Programmets database består af firmadatabasefiler og systemfiler. Firmadatabasefilerne indeholder data for de forskellige firmadatabaser, mens systemfiler indeholder data, som er fælles for alle firmadatabaser. Eksempler på systemfiler er brugeroplysninger og brugeradgang.
Mamut Online Backup/Mamut Teamwork
Mamut Online Backup/Mamut Teamwork lader dig udføre en sikker og effektiv sikkerhedskopiering, samt distribution af dine filer på en tryg og brugervenlig måde. Via Mamut Open Services tilbyder Mamut gratis Online Backup til alle virksomheder og privatpersoner. Mamut Online Backup/Mamut Teamwork er nemt at bruge, og den krypterede sikkerhedskopiering foretages kontinuerligt, når brugeren er tilsluttet internettet. Tjenesten erstatter ikke din sikkerhedskopiering fra programmet, men kan hjælpe dig med at gemme den sikkerhedskopi, du tager via programmets egen sikkerhedskopi-funktion, på en sikker måde. Læs mere om tjenesten på www.mamut.dk/onlinebackup.
Se også:
Hvordan udføres sikkerhedskopiering?
Hvordan gendannes en sikkerhedskopi?
Forskellige typer sikkerhedskopier
Sikkerhedskopi til regnskabsfører