Mamut lancerer med jævne mellemrum gennemgående opdateringer af Mamut Business Software. Disse opdateringer kaldes hovedversioner, og de bliver sendt til alle brugere med Mamut Serviceaftale, som ikke allerede selv har downloadet dem.
Vi anbefaler vores kunder at opdatere til den nyeste hovedversion.
Imellem de gennemgående opdateringer foretages kontinuerlige forbedringer af den eksisterende funktionalitet. Disse versioner gøres tilgængelige via internettet og Service Releases. Det er vigtigt at være opmærksom på, at opdateringer, som er foretaget i Service Releases, ikke nødvendigvis angår alle brugere, da ændringerne ofte afhænger af brugsmåde samt hvilke funktioner, der er tilgængelige i programmet.
Mamut A/S giver besked, når der er kommet nye versioner af programmet. Det er vigtigt, at du læser det materiale, som følger med opdateringen, inden du installerer den. Du skal også først tage en sikkerhedskopi.
Enkelte versioner kan kun opdateres fra en nyere version af programmet. Hvis du har en ældre version, kan det tænkes, at du skal opdatere en nyere version, før du kan opdatere til den sidste nye. Det vil i så fald fremgå af det medfølgende materiale for den version, der er tale om. Læs mere nedenfor.
Læs mere Om sikkerhedskopiering.
Når opdateringer er tilgængelige, vil du finde information om opdateringen og opdateringsvejledning på internettet: http://www.mamut.dk/opdater .
Enkelte brugerdefinerede rapporter kan stoppe med at fungere efter opdatering til ny version.
Opdatering fra CD
Modtager du CD med opdateret version følger der en fyldig opdateringsvejledning med.
Du kan også opdatere via vore hjemmesider. Procedurerne er lidt forskellige afhængigt af, om du har installeret enkeltbruger- eller flerbrugerversion.
Tips! Normalt benyttes den samme CD
til opdatering som ved ny installation.
Opdatering via programmet
Specielle opdateringer kan undtagelsesvis også foretages ved hjælp af funktionen Fil - Databaseværktøj - Download systemopdateringer. Som regel vil hovedopdateringer imidlertid kun være tilgængelig på CD eller som ordinær download via www.mamut.dk. Information om tilgængelige systemopdateringer gives specielt i hvert enkelt tilfælde.
Læs mere om at downloade systemopdateringer.
Opdatering i flerbrugermiljø
Opdateringer i et flerbrugermiljø bør foretages af systemadministrator. Serveren bør først opdateres, efter at der er taget en sikkerhedskopi og alle brugere er logget af. Når serveren er opdateret, vil brugere, som logger sig ind via sine arbejdsstationer, få besked om, at deres version af programmet skal opdateres. Systemadministrator kan i løbet af opdateringen vælge at gemme installationsfilerne på server. Brugeren vil da få spørgsmål om, hvorvidt vedkommende vil benytte disse til opdateringen af sin arbejdsstation.
Opdatering af Mamut Online Desktop
Brugere, som er logget på netbaseret funktionalitet via Mamut Online Desktop, vil få besked om, at systemet opdateres. Indtil opdateringen er fuldført, vil de ikke kunne benytte systemet. Synkroniseringen med Mamut Online Desktop genoptages, når opdateringen er fuldført, og netbaseret funktionalitet bliver da igen tilgængelig.
Adgangskontrol
Systemadministratoren kan kontrollere hvilke brugere, der skal have adgang til at opdatere til den nye version. I opdateringsguiden logger brugeren sig ind med Brugernavn og Adgangskode. Brugeren med adgangsskabelon Fuld adgang/Superbruger eller Administrator vil som standard have adgang til at opdatere. De øvrige brugere skal manuelt tildeles adgang før de kan opdatere.
Der vil altid være mindst en bruger med Fuld adgang/Superbruger i systemet.
Opdatering af indbygget hjælp
Hjælpefilerne
opdateres automatisk, når du opdaterer til en ny version af programmet.
Tips! Du kan også vælge netbaseret hjælp med den nyeste version
af hjælp. Det gør du under Vis - Indstillinger
- Bruger - Andet.
Se også:
Hvordan registreres licensnummer?