Ved hjælp af guiden til Rykkere kan du generere rykkere og inkassomeddelelser til kunder, som ikke har betalt udestående inden forfaldsdato. I guiden kan du vælge at oprette nye rykkere/inkassomeddelelser eller at udskrive kopier af tidligere rykkere/inkassomeddelelser.
Vilkårene for, at en fordring skal foreslås til rykker/inkassomeddelelse, angives via indstillinger for rykkere. Hvorvidt en kunde skal kunne rykkes, og hvilken gruppe kontakten tilhører, specificeres for hver enkelt kontakt i kontaktregistret. Standardindstillinger for rykkere, som kopieres ved oprettelse af en ny kunde, specificeres i firmaindstillingerne. Desuden kan fordringernes rykkerstatus ændres for den enkelte reskontropost.
Hvis rykkere og inkassomeddelelser ikke bliver betalt inden en vis tid, kan du sende fakturaerne til inkasso.
Som et alternativ til at indkræve betalingerne selv kan du sende fordringerne til Factoring. Du skal så oprette en aftale med et factoringfirma. I Mamut kan du generere factoringfiler med fordringer og kreditnotaer og sende dem til factoringfirmaet.
Hvordan oprettes nye rykkere og/eller inkassomeddelelse:
Marker for Opret nye
rykkere og/eller inkassomeddelelse og klik Næste.
Angiv det ønskede udvalg for at begrænse antallet af fordringer, som bliver foreslået til rykning. Du kan angive et eller flere af de følgende udvalg:
Status: Her kan du vælge, om der skal foreslås rykkere for alle statusser, 1. gangs rykker, 2. gangs rykker eller inkassomeddelelse. Hvor mange statusser, som vises, afhænger af antallet af rykkere, som er valgt i indstillinger for rykkere.
Gruppe: Her kan du foretage udvalg på basis af gebyrgrupper og få foreslået alle kunder, som tilhører den valgte gebyrgruppe.
Kunde: Hvis du ønsker at oprette rykker eller inkassomeddelelse for en bestemt kunde, kan du indtaste kundenummeret eller vælge den ønskede kunde ved at klikke på knappen med tre prikker.
Rykkerdato: Her vælges den ønskede dato for rykkeren. Fordringer, som er forfaldne inden den valgte dato, kommer med i udvalget.
Klik Udvalg, hvis du ønsker at foretage et mere avanceret udvalg.
Klik Næste for at se, hvilke fordringer som bliver foreslået på basis af dit udvalg. Du har mulighed for at fjerne fordringer fra udvalget ved at fjerne markeringen i højre kolonne på disse fordringer.
Klik Næste for at få en visning af rapporten Rykkerforslag. Klik Forrige for at gå tilbage og foretage ændringer i udvalget.
Marker Udskriv liste med rykkere/inkassomeddelelser og vælg udskriftsmedie hvis du ønsker at udskrive denne rapport. Vælg også det korrekte medie for udskrift af selve rykkerne/inkassomeddelelserne.
Klik Næste for at udskrive rapporterne.
Klik Fuldfør for at godkende udskrifterne.
Hvordan udskrives kopier af eksisterende rykkere eller inkassomeddelelser:
Marker for Udskriv kopier af eksisterende rykkere eller inkassomeddelelser og klik Næste.
Foretag det ønskede udvalg. Se pkt. 2 ovenfor for mere information og udvalg.
Klik Næste for
at se hvilke fordringer, som bliver foreslået på basis af dit udvalg.
Du kan kun udskrive kopi af én fordring ad gangen.
Marker den fordring, for hvilken du ønsker at udskrive en kopi af rykkeren/inkassomeddelelsen.
Klik Næste og vælg det ønskede udskriftsmedie.
Klik Fuldfør for at udskrive kopien.
Klik Forrige for at gå tilbage og udskrive flere kopier.
Klik Annuller for at afslutte guiden når du har udskrevet de ønskede kopier.
Se også: