Hvordan oprettes indkøb fra en bestemt leverandør?

Når du ved hvilken leverandør du skal indkøbe fra, og hvilke produkter du vil bestille, kan du oprette indkøbet uden guiden. Du vælger leverandør og derefter registreres produktoplysningerne på fanebladet Produktlinjer i nederste halvdel af vinduet.

Du kan fortsat benytte guiden til at udvælge hvilke og hvor mange af hvert produkt, du skal bestille fra den aktuelle leverandør. Start da indkøbsguiden og vælg Et eller flere produkter fra en leverandør.

Sådan opretter du et indkøb fra en leverandør uden indkøbsguiden:

  1. Klik Ny.
  2. Marker den leverandør, du vil indkøbe fra og klik OK.
    Bemærk at alle felterne i vinduets øverste halvdel nu udfyldes med oplysninger om adresser og leverings- og betalingsvilkår. Disse oplysninger hentes fra leverandøren via kontaktregistret.
  3. Indsæt de produkter, som skal bestilles, på fanebladet Produktlinjer. Dette kan gøres på to forskellige måder:

    Klik
    Ny og skriv Produktnummeret i den nye linje. Det aktuelle produkt hentes sammen med oplysninger fra produktbladet. Du kan i hver enkelt kolonne ændre oplysningerne for denne indkøbsordre.

    Klik Vis Produktliste for at åbne en liste over produkterne. Du kan benytte rullelisten øverst til højre i vinduet til at vælge produkttype, og derefter kun se produkter af denne type i listen. Dermed bliver det enklere at finde det rigtige produkt. Marker produktet og klik derefter Indsæt.

    Hvis du vælger et produkt, som ikke er tilknyttet den aktuelle leverandør, får du spørgsmål om, hvorvidt du ønsker at oprette leverandørtilknytning. Klik Ja for at tilknytte det aktuelle produkt til denne leverandør. For at se produkterne, som ikke er tilknyttet den valgte leverandør, skal dette udvalg deaktiveres via udvalgsknappen på værktøjslinjen i produktlisten.
  4. Registrer bestillingsantal og juster eventuelt pris- og rabatniveauer.
  5. Klik Rediger på fanebladet Produktlinjer, hvis du ønsker at tilføje din egen tekst som beskrivelse på produktlinjerne. Her kan du også hente tekst fra produktregistret ved hjælp af rullelisten og knappen Indsæt.
  6. Indsæt tekst, som du eventuelt vil have med på indkøbsordren, på fanebladet Tekst. Foretag de indstillinger, du ønsker, på fanebladet Diverse.
  7. Klik Bestil for at generere bestillingen. Du kan selv vælge om indkøbsordren skal udskrives. Herefter ændres status til Bestilt.

Efter dette ændres status til Bestilt.

Se også:

Indkøbsguiden

Hvordan oprettes indkøb fra én leverandør?

Hvordan knyttes en leverandør til en produkt?

Indkøb, fanebladet Produktlinjer

Varemodtagelse

Bogføre indkøbsordre