Om Lagermodulet

Indkøber du varer til videresalg, må du tage stilling til, om du skal lagerføre produkterne. Skal du lagerføre produkterne, må dette aktiveres i Firmaindstillinger for Produkt, under Tilpasning af funktioner. Har du aktiveret lagerføring, kan du operere både med produkter, som Opdaterer lagerbeholdning (lagervarer) og produkter, som ikke gør dette. Skal produktet opdatere lagerbeholdningen, skal dette være markeret på produktbladet, på fanebladet Lager. 

Al lagerbevægelse og lagerbeholdning, som registreres i programmet, samles i dette modul, og påvirkes af flere forskellige moduler og processer. Dette inkluderer ordrer til kunder, indkøb fra leverandører, manuel registrering af lagerbevægelser, montering/demontering af produktpakker, overførsel mellem lagre og vareoptælling.

Ved at klikke på knapperne på venstre side, kan du udføre forskellige opgaver indenfor logistik. For at produkterne i det hele taget skal vises i disse registre, forudsættes det, at de er tilknyttet et lager. Der skal også være markeret for at Opdatere lagerbeholdning i fanebladet Lager i Produktregisteret.

Du finder blandt andet følgende funktioner:

Lagerbeholdning: Her overfører du varer mellem Lagerregisteret, monterer og demonterer produktpakker, overfører til andre varianter og definerer ønskede lagerniveauer.

Ordrer, ikke leveret: Her får du oversigt over udestående ordrer, reserverer varer og registrerer vareudtag/udgående leverancer.

Indkøb, ikke modtaget: Her får du oversigt over udestående indkøb, redigerer disse og registrerer varelevering/indleverancer.

Produkter hvis rådighedsgrad ligger under indkøbsniveau: Her får du en oversigt over alle varer, som har lav beholdning. Du kan vælge forskellige kriterier for visningen og starte en Indkøbsguiden for at bestille varer.

Indkøbsreservationer: Her kan du reservere varer fra indkøb til salgsordrer, samt få en oversigt over og redigere allerede oprettede reservationer.

Serienumre på lager: Her kan du søge efter en bestemt enhed af en vare baseret på serienummer. Du vil kunne se denne vares bevægelser ind, på og ud af lageret.

Lagerbevægelser og reservationer: Her får du komplet oversigt over lagerbevægelser og reservationer for alle lagervarerne.

Lagerregisteret: Her kan du oprette nye lagre, lokationer/placeringer samt tilknytte produkter til disse.

Hvis du har webshop, kan du udføre lagerstatus for de forskellige produkter tilgængelig for kunderne i webshoppen. Du har, via indstillingerne på fanebladet Webshop på selve produktbladet, en række muligheder for selv at bestemme, hvordan lagerstatus skal præsenteres. I Firmaindstillingerne for produkt vælger du, om et nyt produkt skal vise lagerbeholdning i webshoppen som standard. I Hjemmesideindstillinger i fanebladet Indstillinger webshop kan du vælge forskellige ikoner for at vise, hvorvidt produktet er på lager eller ej.

Se også:

Lageroptælling

Hvordan leveres produkter?

Bogføring af lagerværdi

Firmaindstillinger for Produkt

Indstillinger webshop

Fanebladet Webshop i Produktregistret

Fanebladet Lager

Indkøbsguide