Tillægsafgifter (miljøafgifter)
Ved hjælp af tillægsafgifter kan du tilføje faste afgifter, du er pålagt at indkræve ved salg af specielle produkter. Afgifterne kan beregnes i programmet efter forskellige metoder, blandt andet pr. stk., efter vægtvolumen eller procent af forskellige priser. Indstillingerne for dette finder du i firmaindstillingerne for produkt. Afgiften vil blive posteret på en egen konto for dette.
Funktionen giver en god mulighed for at vise på fakturaen hvor stor en andel af fakturabeløbet, der rent faktisk kan relateres til afgifter.
Prisen regnes som en del af prisen på produktet. Hvis du for eksempel skal beregne en fast afgift på 200 kroner for et produkt, skal du tage dette med i salgsprisen.
Eksempler på afgifter der kan håndteres er:
- Elafgift
- CO2-afgift
- Vandafgift
- WEE-afgift
Bemærk! Enkelte specielle afgifter beregnes som et tillæg til prisen på produktet. For denne type afgifter kan du oprette et eget produkt, og selv kalkulere afgiften på ordren. Sørg for at produktet har korrekt salgskonto. Du kan eventuelt oprette en tillægsafgift som er 100% af salgspris på dette produkt, således at funktionaliteten for postering håndteres på samme måde som beskrevet nedenfor.
Kom i gang med tillægsafgifter
Det er altid nødvendigt at kæde den rigtige systemkonto mod den oprettede eller ændrede afgift. Dette gør du Regnskabsindstillinger for Systemkonti (læs mere i Regnskabsindstillinger - Systemkonti). Man vil normalt enten lade afgiften følge samme konto som salget, eller lade afgiften blive posteret på en dertil passende konto, der reflekterer afgiftens natur.
Faktura
Tillægsafgiften vil blive angivet i fakturaens sum.
For at tilføje en tillægsafgift på en ordre, som allerede er oprettet, kan du markere for Tillægsafgift på selve fakturaen, via fanebladet Diverse.
Postering
Ved fakturering vil tillægsafgift blive posteret i Finans. Hvilken konto dette posteres på afhænger af hvad der er specificeret i regnskabsindstillingerne Vis - Indstillinger - Firma - Indstillinger pr. modul - Regnskap - Regnskabsindstillinger - Systemkonti. I kontogruppen Faktura vil du kunne se hvilken konto tillægsafgiften bliver posteret på. Normalt er dette konto 4276. Du kan skifte konto her.
Rapporten Omsætning pr. produkt kan vise omsætning over en periode for produkter med en bestemt type tillægsafgift.
Du vælger fanebladet Avanceret i rapportguiden og klikker Ny. Udvid Produkt, marker Tillægsafgift og klik Næste. I rullelisten Værdi kan du vælge afgiftsgruppe. Klik derefter OK. I udvalgvinduet på fanebladet Ordre og Dato/Beløb kan du eventuelt også angive fakturadatoer, således at du får rapporten over en bestemt periode.
Se også:
Kom i gang med tillægsafgifter
Hvordan tilføjes en tillægsafgift?
Indstillinger for tillægsafgift
Juster værdier på udvalgte kontakter