Indstillinger for rykkerstatus



I Indstillinger for rykker kan du i nederste del af vinduet se rykkerstatus baseret på det antal rykkere, du har valgt at generere inden inkassomeddelelse. Du kan tilpasse indstillinger for hver enkelt rykkerstatus ved at klikke Rediger.

Antal dage fra forfaldsdato før meddelelse: Her vælger du, hvor mange dage, der skal gå fra en fordring er forfaldet til du skal kunne generere rykker.

Antal dages betalingsfrist: Her bestemmer du, hvor mange dage kunden skal få til at betale rykkeren.

Kunden skal markeres med kreditstop: Hvis du ønsker, at kunden ikke skal kunne faktureres mere, før det udestående beløb er indbetalt, vælges det her.

Rykkergruppe

I fanebladet Rykkergruppe kan du oprette nye og redigere eksisterende rykkergrupper. Ved hjælp af rykkergrupper kan du nemt vedligeholde kunderegistret med for eksempel ændringer i rykkergebyret. Ændring af rykkergebyr vil automatisk omfatte alle kunder, som er tilknyttet rykkergruppen, og du slipper dermed at skulle ændre gebyret manuelt på alle kunder, som skal have rykkere.

Nationale/Internationale rykkere

Indstillingerne for nationale/internationale rykkere er næsten ens, den eneste forskel er at indstillingerne for nationale rykkere kun gælder for danske kunder, mens indstillingerne for internationale rykkere gælder for udenlandske kunder.

Beskrivelse: Her kan du skrive den tekst, du vil vise på selve rykkeren til kunden, for eksempel 1. gangs rykker eller 1. gangs inkassomeddelelse.

Udskriftsformular: Her vælger du, om udskriftsformularen skal være med eller uden giro.

Rediger e-mailskabelon for: Ved at klikke Nationale kunder vil du få en e-mailskabelon, som du kan redigere og tilpasse din virksomhed. I fanebladet Internationale rykkere kan du klikke Internationale kunder og tilpasse e-mailskabelonen for udenlandske kunder.

Fast tekst: Fast tekst som skrives i dette felt, inkluderes på alle rykkere med denne status. Du kan have forskellige tekster for nationale og internationale (udenlandske) kunder.

Bemærk! Hvis du skal sende inkassovarsler, vil der være visse formelle krav til indhold. Kontakt din inkassoforbindelse for at få information om hvilken tekst, du bør benytte her.


Se også:

Om rykker/inkassovarsel

Indstillinger for rykker

Regnskabsindstillinger