Kom i gang med moms
Når dit firma er momspligtig, er der en række indstillinger, som skal tilpasses i dit Visma Mamut-program. Valgte du momspligtig og det korrekte antal momsterminer i guiden til oprettelse af din firmadatabase, vil de fleste firmaindstillinger allerede være konfigureret. I dette tilfælde er det kun de specifikke indstillinger på produkter og kontakter, du bør være opmærksom på. Hvis dit firma netop er blevet momspligtig, eller hvis du er usikker på, hvad der blev valgt i guiden, bør du gå igennem alle punkterne herunder.
Generelle indstillinger
Først skal du angive, at firmaet er momspligtig. Det gør du i firmaindstillingene ved at klikke på Vis - Indstillinger - Firma - Finansielle Indstillinger. Vælg Momspligtig i rullelisten. Når du nu klikker på OK, bliver du spurgt, om du vil tilføje bogstaverne Moms efter organisationsnummeret. Klikker du på OK her, vil programmet automatisk tilføje dette. Luk derefter vinduet.
Hvis dit firma skal bruge seks momsterminer, kan du gå videre til næste punkt da dette er standardindstilling i programmet. Har du imidlertid årlig rapportering af moms eller flere end seks momsterminer, kan du ændre dette i regnskabsindstillingerne: Klik på Vis - Indstillinger - Regnskab og klik på Rediger øverst til venstre. Vælg antal i rullelisten Antal momsterminer og klik på OK. Du kan kun ændre antal momsterminer, hvis du endnu ikke har posteret noget i regnskabsmodulet for indeværende år, og hvis efterfølgende regnskabsår ikke er oprettet.
Momskoder
Visma Mamut kommer med færdigt opsatte momskoder. Du finder en oversigt over disse i momsregisteret, som du finder ved at klikke på Vis - Indstillinger - Firma - Momsregister. Ønsker du at ændre standardindstillingerne på momskoderne (f.eks. standard salgskonto/udgiftskonto) eller oprette nye momskoder, kan du gøre det her. Vi anbefaler alligevel, at du beholder originalindstillingerne. Læs mere i Om momsregisteret.
Kontoindstillinger
Ved at knytte konti til en Momskode vil der altid blive beregnet moms, når du registrerer en transaktion på kontoen i kassekladden. Som standard vil denne moms trækkes fra beløbet og sættes af på den momskonto, der er specifiseret for momskoden, du vælger her. Alle eksisterende konti i Visma Mamut er allerede opsat med relevant momskode, men du skal selv sørge for at angive korrekte momskoder på eventuelle nye konti, du opretter.
Hvis din virksomhed tidligere har været fritaget for moms, og du valgte at sætte momskoderne til Ingen på alle konti, skal du nu selv sætte momskoder på konti, der skal have momsbehandling. Eksempler på sådanne konti kan være 1060 Varesalg og konto 2100 Varekøb.
For at angive/ændre momskode på en konto klikker du på Vis - Regnskab - Kontoplan. Find frem til kontoen, som skal have momsbehandling og vælg momssats i rullelisten for momskode. Gentag proceduren for alle aktuelle konti.
Læs mere om de øvrige kontoindstillinger i Egenskaber for kontoplan.
Kontaktindstillinger
Når du nu opretter nye kunder og/eller leverandører via Vis - Kontakt - Kontaktopfølgning, angives kontakterne automatisk som momspligtige. Hvis kunden/leverandøren er fritaget for moms eller befinder sig i et andet land, klikker du på fanebladet Indstillinger i kontaktbladet, vælger knappen Kunde eller Leverandør og angiver korrekte momsbetingelser i rullelisten Moms.
Hvis der findes kontakter i systemet, der blev tilføjet, før du blev momspligtig, skal du manuelt gå ind at ændre momskoderne for hver af disse, da de vil stå som fritaget.
Læs mere om indstillingerne i kontaktbladet i Faneblad: Indstillinger .
Produktindstillinger
Når du nu opretter produkter via Vis - Produkt - Produktregister, angiver du momssatser for hvert produkt i rullelisterne Udgående moms og Indgående moms. I firmaindstillingerne for produkt kan du også angive standardværdier for nye produkter. Hvis de fleste af produkterne, du sælger og køber, normalt har 25 % indgående og/eller udgående moms, kan du vælge det her. Det vil spare dig for arbejde ved oprettelse af produkter. Klik på Vis - Indstillinger - Firma - Indstillinger pr. modul - Produkt, fanebladet Standardværdier og sæt ønskede standardsatser i rullelisterne.
Hvis der findes produkter i systemet, som blev tilføjet, før du blev momspligtig, skal du manuelt gå ind at ændre momskoderne for hver af disse, da de vil stå som momsfrie.
Ønsker du at angive andre bogføringskonti end dem, der er standard i systemet, kan du gøre det i fanebladet Indstillinger i produktbladet. Læs mere om de forskellige indstillinger i Produktregister Fanebladet Indstillinger.
Bogføring af moms
Når du nu registrerer ordre/faktura og/eller indkøb, vil programmet automatisk postere på rigtige konti. Ved posteringer direkte i kassekladden vælger du momssats i rullelisten på bilagslinjen. Momsen vil så udskilles automatisk og posteres på kontoen, som er knyttet til momssatsen. Ønsker du at ændre, hvilke konti de forskellige momssatser skal posteres på, kan du gøre dette i Momsregisteret. Læs mere om hvordan du redigerer momskoder i Momskode-vinduet.
Se også:
Afslutning og rapportering af momsperioder
Kontaktopfølgning, fanebladet Indstillinger