Bogføring i to regnskabsår

Som regel er det nødvendigt at kunne fortsætte bogføringen i foregående regnskabsår et stykke tid efter at du er begyndt på et nyt år. Dette skyldes, at der altid vil være nogle uafsluttede administrative rutiner, så for eksempel fakturaer for varer, som er leveret i slutningen af december, kan blive faktureret et stykke ind i januar og lignende. Desuden vil det sjældent være aktuelt at bogføre årsafslutningsposteringerne før et stykke ind i det nye år. Samtidig skal dette ikke forhindre, at den daglige bogføring kan foregå som normalt. Du behøver ikke skulle udsætte bogføringen for det nye år til årsafslutningen for det foregående regnskabsår omsider er afsluttet. I Visma Mamut løses dette ved at ændre det aktive regnskabsår i Regnskabsindstillinger eller i Kassekladde. Dermed får du et spillerum med hensyn til årsafslutningen, samtidig med at den løbende bogføring ikke lider under dette.

Regnskabsåret afsluttes først, når alle efterposteringer er foretaget, og den udgående balance (Ultimo Saldo) for det foregående regnskabsår overføres som indgående balance (Primo Saldo) i det nye år. Når årsafslutningen er fuldført, er det ikke længere muligt at bogføre eller redigere i bogførte oplysninger for det afsluttede år. Hvis der senere skulle opstå forhold, som du gerne ville have haft med, er den eneste løsning at medtage disse som en korrektionspostering i det nye regnskabsår. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger er obligatoriske, hvis bogføringslovens krav om ikke sletbare lagringsmedier skal overholdes.

Midlertidig overførsel af "Primo Saldo" benyttes i tidsrummet efter starten af et nyt regnskabsår og før det foregående er afsluttet og endelig Primo Saldo overføres. Læs mere i Overfør midlertidig "Primo Saldo".

I Regnskabsperioder og -år kan du se hvordan du i de forskellige moduler bestemmer hvilke regnskabsår, der posteres i.

Se også:

Årsafslutning

Fejlsøgning ved årsafslutning

Detaljeret årsafslutningshæfte i pdf-format (kræver at du er tilkoblet internet)

Nummerserier