Menulinjen i Outlook
Du får en egen menulinje i Outlook for at kunne kontrollere integrationen derfra i det daglige arbejde. Menulinjen er synlig i oversigtsvinduet, men ikke i detaljevinduet for eksempel for en e-mail.
Program-ikonet åbner Mamut.
Ny e-mail: Her kan du søge efter kontakter fra kontaktregistret i programmet, før der oprettes e-mail til denne eller disse.
Overføring: Når du markerer ét eller flere elementer i Outlook og klikker på denne knap, åbnes et vindue, hvori du ser om disse kan synkroniseres eller ikke. Hvis kontakten ikke findes, kan du let oprette kontakten herfra, således at elementet kan overføres. Du kan også åbne elementet og eventuelle vedlæg, før du tager stilling til, om de skal overføres eller ikke.
Overfør alle: Iværksætter overføring af alle elementer, som passer til de kriterier, du har valgt i brugerindstillingerne for Outlook. Derefter åbnes et vindue, hvori du kan vælge elementer til overføring og eventuelt fjerne/kontrollere vedlæg, før du accepterer overføringen.
Åbn kontaktbladet: Marker en e-mail i Outlook og klik på knappen for at åbne kontaktbladet. Denne er kun aktiv, hvis e-mailen er synkroniseret med programmet.
Åbn aktivitet: Åbner aktiviteten, som er oprettet på baggrund af elementet, som er synkroniseret.
Synkroniseringsstatus: Her kan du se synkroniseringsinformation om det element, som er markeret i Outlook. Hvis du for eksempel har markeret en e-mail og klikker på denne knap, kan du se, om elementet er synkroniseret eller ikke, hvilken kontakt som er tilknyttet elementet, og hvilken aktivitet som er oprettet.
Indstillinger: Åbner brugerindstillinger for Outlook-integrationen. Dette er det samme vindue, som åbnes via programmet.
Vigtigt at vide
Systemadministrator: Indstillingerne for e-mail konfigureres for hver enkelt bruger.
Regelmæssige aftaler: I Outlook kan en aftale i kalenderen optræde med Regelmæssighed, således at mødet gentages i kalenderen. En sådan aftale kan kun synkroniseres til programmet som et element. Det betyder at kun hovedaftalen synkroniseres.
Flere brugere: Funktionaliteten støtter kun integration mod din egen Outlook. Det er ikke muligt at oprette aktiviteter i programmet, som overføres til andre brugere af Outlook.
Flere kontakter: E-mail, som er sendt til flere kontakter/kontaktpersoner, som alle er registreret i programmet, ved hjælp af Outlook, vil kun blive synkroniseret med den første af disse kontakter.
Flere firmadatabaser: Integrationen med Outlook kan kun benyttes mod én firmadatabase. Hvis du har flere firmadatabaser, skal du vælge, hvilken du skal benytte integrationen mod. Du kan imidlertid bytte ved at deaktivere integrationen der, hvor den er aktiv, og derefter aktivere den igen i en anden firmadatabase.
Sletning af elementer i Outlook: Når du sletter et element i Outlook, vises et vindue, hvori du kan tage stilling til hvorvidt den tilhørende aktivitet i programmet også skal slettes. For at se denne melding er det afgørende at elementet går via Slettede elementer. Du bør derfor ikke slette "direkte" (Shift + Enter), siden denne kommando fjerner elementet permanent, uden at det lader sig gøre at slette elementet i programmet.
Se også: