Fakturering
Normal fakturering påbegyndes fra status Ubehandlet Ordre, Ubehandlet Kreditnota eller Restordre. Det er vigtigt at bemærke, at fakturaen bliver registreret som Faktureret, eller effektueret, inden udskrift af selve fakturaen. Du kan imidlertid udskrive en Testudskrift, så du kan kontrollere fakturaen, inden du effektuerer.
I rapportvinduet vælger du formular for udskriften, og klikker på OK.
Hvis du svarer Ja på spørgsmålet om, hvorvidt ordren skal faktureres, bogføres Finans og Debitor/Kreditor med den relevante fordring. Originalfakturaen udskrives nu, og du bliver bedt om at godkende den. Bemærk, at ordren overføres til status Faktureret uafhængigt af, om du godkender udskriften eller ej.
Hvis du har en programlicens, som inkluderer lager, og benytter lagerføring af produkter, skal produkterne som standard være leveret for at du skal kunne fakturere. Kravet kan imidlertid overstyres i firmaindstillingerne for Tilbud/Ordre/Faktura.
Tips! Ved hjælp af udvalgsindstillinger kan du - udover at oprette individuelle rapporter for faktureringen - fakturere flere ordrer eller kreditnotaer samtidig. Denne type rapporter er et supplement til systemrapporterne, som du finder under Fil - Udskriv.
Se også: